Bageri i ferieby konkurs i højsæson: 70-årig iværksætter sikrer turisternes rundstykker

Bageriet i Vejers Strand er åbent på trods af konkurs-behandling. Foto: Morten Nielsen

Bageri i ferieby konkurs i højsæson: 70-årig iværksætter sikrer turisternes rundstykker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BagerHuset ApS er under konkursbehandling, men tyske turister kan stadig få dansk morgenbrød i Vejers Strand. Erhvervsmand parat til at overtage bageriet.

Vejers Strand/Esbjerg: Selskabet Bager Huset ApS, som har drevet bageriet i turistbyen Vejers Strand, er under konkursbehandling ved Skifteretten i Esbjerg. Men selv om denne konkurs rammer midt i højsæsonen for turisme, så er det stadig muligt at købe rundstykker og andet dansk bagværk i butikken. Blandt andet rundstykker har traditionelt været et hit blandt morgenfriske tyske turister, når de er på ferie i Danmark.

Bager Huset har også drevet Hjerting Bageri på Havbakken i Hjerting og Kernebageren på Jørgen Pedersens Vej i Esbjerg. Disse to bagerier ejes af den 70-årige erhvervsmand Lars Erik Johansen, som i første omgang har bebudet, at han selv overtager driften af de to bagerier. Han har indtil nu bortforpagtet til selskabet Bager Huset ApS.

Det er takket være Lars Erik Johansen, at bageriet i Vejers i øjeblikket servicerer turisterne i højsæsonen. Arkivfoto: Soffi C. Larsen
Det er takket være Lars Erik Johansen, at bageriet i Vejers i øjeblikket servicerer turisterne i højsæsonen. Arkivfoto: Soffi C. Larsen
Foto: Soffi Chanchira Larsen

Driver det midlertidigt

Det er også Lars Erik Johansen, som har sørget for, at Bager Huset i Vejers Strand stadig er åbent på trods af konkursbehandlingen.

- Jeg driver bageriet i Vejers midlertidigt, siger Lars Erik Johansen, som blandt andet har overtaget varelagret fra det konkursramte selskab og derfor er i stand til at opretholde driften af alle tre bagerier.

Sommerhusbureau ejer bageri i Vejers

Hvis der kan opnås en aftale med ejeren, så er Lars Erik Johansen parat til også permanent at drive bagerforretningen i Vejers Strand.

Det er sommerhusudlejningsburauet Die "hyggelige" Dänen i Vejers Stand, som ejer bygningen og bortforpagter Bager Huset på hovedgaden Vejers Havvej.

- Vi har endnu ikke mærket konkursen. Vi konstaterer, at bageriet fortsætter, siger sommerhusudlejer Diana Jeppesen.

Med andre ord: Indtil videre har sommerhusbureauet ikke mistet penge på bortforpagtningen, da det konkursramte selskab har betalt forpagtningsafgiften.

Diana Jeppesen vidste derfor ikke præcis, hvorfor bageriet blev drevet videre, da JydskeVestkysten kontaktede hende torsdag, og bureauet har ikke umiddelbart nogen fremtidsplaner for bageriet. Hun havde endnu ikke hørt om Lars Erik Johansens ønske om en kontraktforhandling.

Bageri i ferieby konkurs i højsæson: 70-årig iværksætter sikrer turisternes rundstykker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce