Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Arvinger efter kendt bagermester i bitter strid: Søn ville have overtaget, men fik nej

Sønnen Jacob Christensen var parat til at overtage bageriet efter sin fars død, men sådan er det ikke gået. Arkivfoto: Morten Nielsen

Arvinger efter kendt bagermester i bitter strid: Søn ville have overtaget, men fik nej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En søn ville have overtaget forretningen og kom med et overbud på 25.000 kroner. Handlede bobestyreren korrekt ved at ignorere sønnens højeste bud på Hardys Bageri Nørre Nebel? De tre søskende er uenige. Nu er det op til skifteretten at vurdere.

Nørre Nebel/Esbjerg: Hardy Christensen var som formand for brancheorganisationen Bager- og Konditormestre i Danmark en kendt erhvervsmand. Men efter hans død er der opstået strid om hans livsværk, Hardys Bageri i Nørre Nebel

Hardy Christensens tre børn og dermed arvinger er endt i en strid, der er så forbitret, at den tirsdag blev oprullet i Skifteretten i Esbjerg. Det drejer sig om, at sønnen Jacob Christensen kom med et bud på 25.000 kroner mere for bageriet, inden det endeligt blev solgt til den nye bagermester i Nørre Nebel for 1,5 million kroner. Skifteretten skal nu tage stilling til, om bobestyrer advokat Jens Graven Nielsen fra Ølgod handlede rigtigt ved at se bort fra det højeste bud.

Forhistorien er, at efter Hardy Christensen døde som 62-årig i april 2017, erklærede sønnen Jacob Christensen sig parat til at overtage bageriet. Han har en akademisk baggrund.

Men de tre søskende kunne ikke blive enige, og derfor blev enden, at bageriet nu er solgt til en tredje person. Men inden da nåede Jacob Christensen at byde 25.000 kroner over den andens bud.

Afgørelse
Der faldt ingen afgørelse i Skifteretten i Esbjerg tirsdag.

Der er berammet et nyt møde, den 12. juni. Her vil advokat Dan B. Larsen fremlægge sagen, procedere, på vegne af Mette og Jacob Christensen.

Blod er tykkere end vand

I skifteretten forklarede én af arvingerne, Mette Christensen, at der var planer om, at Jacob og den nye bagermester skulle købe og drive bageriet sammen. Hun var aldrig var gået med til en pris på 1,5 millioner kroner for bageriet med 30 ansatte, hvis ikke det var, fordi det delvist skulle blive i familien. Men i sidste øjeblik sprang den nuværende bagermester fra, han ville ikke drive forretningen sammen med broren, forklarede søsteren i retten.

Den version kunne bobestyrer Jens Graven Nielsen imidlertid ikke genkende. Men han erkendte, at der var solgt til det næsthøjeste bud.

- Det var af hensyn til bageriets drift, forklarede Jens Graven Nielsen.

Der var en periode, da sønnen var daglig leder, og her forklarede Graven Nielsen, at to frustrerede, ledende medarbejdere mødtes med ham og var ved at kaste håndklædet i ringen. Jens Graven Nielsen såede også tvivl om, hvorvidt 25.000 kroner reelt er et bud over, når der er tale om en handel til 1,5 millioner kroner.

Tredje arving frygtede bageriets fremtid

Der er en tredje arving, Anna Søndergård Tolstrup, og hun støtter bobestyrerens beslutning om at sælge til en uddannet bager - 25.000 kroner under brorens bud. Hun var ikke til stede i skifteretten på grund af eksamensforberedelse. Men hun leverede en skriftlig erklæring, som blev læst op.

Hun anfører i denne skriftlige erklæring, at hun var bekymret for bageriets drift, hvis ikke det blev solgt til den nuværende bagermester.

Hun valgte derfor at se bort fra brorens overbud.

Arvinger efter kendt bagermester i bitter strid: Søn ville have overtaget, men fik nej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.