Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Arbejdsmarkedschef fik i alt 1,2 millioner kroner i aftrædelse - kommunen sagde 800.000

Tidligere arbejdsmarkedschef i Varde Kommune, Erik Schultz, da han endnu var på toppen af sin karriere. Arkivfoto: Annett Bruhn

Arbejdsmarkedschef fik i alt 1,2 millioner kroner i aftrædelse - kommunen sagde 800.000

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Da JydskeVestkysten bad om fuld aktindsigt i fratrædelsesgodtgørelse indgået med tidligere arbejdsmarkedschef oplyste Varde Kommune 815.000 kroner. Nu er der kommet 370.000 kroner oven i. De sidste penge er fem måneders løn, og det er ikke en del af fratrædelsesgodtgørelsen, siger kommunaldirektør Mogens Pedersen.

Varde: Arbejdsmarkedschef ved Varde Kommune, Erik Schultz, fik ikke "kun" et gyldent håndtryk på 815.000 kroner, som Varde Kommune oplyste til JydskeVestkysten.

Han fik næsten 400.000 kroner oven i, i form af fem måneders fritstilling med løn. Dermed bliver regnestykket på i alt 1,2 millioner kroner.

Det viser den detaljerede aktindsigt, tidligere personalechef ved Varde Kommune, Tommy Søndergaard, har fået af kommunen som opfølgning på artiklen i JydskeVestkysten.

- Det interesserer mig jo, når jeg læser noget, jeg synes, lyder forkert, siger Tommy Søndergaard.

Tommy Søndergaard og sagen
Tommy Søndergaard har spurgt yderligere ind til fratrædelsesaftalen mellem Varde Kommune og den tidligere arbejdsmarkedschef Erik Schultz.

Enhver borger har ret til aktindsigt.

Tommy Søndergaard er bare borger, men som tidligere personalechef i Varde Kommune har han en særlig interesse i offentlig forvaltning.

Han blev selv fyret i 2001.

Fyringen skete på et forkert grundlag og blev underkendt i et efterfølgende tjenstligt forhør af en landsretsdommer.

Tommy Søndergaard underviste indtil for tre år siden i personalejura og personaleforhold ved Center for Offentlig Kompetenceudvikling under den Kommunale Højskole.

Varde Kommune oplyste til JydskeVestkysten, at arbejdsmarkedschefen fik en fratrædelsesgodtgørelse på 7 måneders løn, + en måned, plus et pensionsbidrag svarende til tre månedslønninger, i alt 815.000 kroner.

I svar til Tommy Søndergaard kom der fem måneders fritstilling med løn oven i, hvilket øger den samlede betaling til 1.185.285 kroner til tidligere arbejdsmarkedschef Erik Schultz.

Fyret eller hva?

Sagen med den tidligere arbejdsmarkedschef fangede ham, fordi Varde Kommune i sit svar til JydskeVestkysten skrev, at Funktionærlovens paragraf 2 a var brugt som en del af aftalen. Samtidig skrev kommunen, at der var tale om en "gensidig aftale", ikke en fyring.

- Men den paragraf kan kun bruges ved fyringer. Så det må betyde at arbejdsmarkedschefen blev fyret, siger Tommy Søndergaard.

Det samme argument har han fremført overfor Varde Kommune. Men her fastholder kommunaldirektør Mogens Pedersen at Erik Schultz indgik en fratrædelsesaftale, og at han ikke blev fyret.

Undersøger I af egen drift, om I har brugt en forkert paragraf?

- Nej, for vi har vurderet sagen, og vi er ikke i tvivl, siger Mogens Pedersen.

Hvorfor oplyste i ikke om de fem måneders fritstilling med løn, da JydskeVestkysten bad om fuld aktindsigt i en eventuel fratrædelsesgodtgørelse?

- Fordi løn i opsigelsesperioden ikke er en del af fratrædelsesgodtgørelsen. Måske har vi misforstået spørgsmålet, men det har ikke været bevidst.

Tavs tidligere chef

Tidligere arbejdsmarkedschef Erik Schultz har ikke lyst til at hjælpe.

Blev du fyret?

- Det har jeg ingen kommentarer til, siger han over telefonen fra Fanø.

Hvis du er fyret, så kan du jo godt udtale dig til pressen?

- Jeg har indgået en aftale med Varde Kommune.

Hvis du har indgået en aftale, og ikke blev fyret, så har kommunen brugt forkerte paragraffer?

- Det er forhandlet mellem min organisation og Varde Kommune, så jeg har ingen kommentarer.

Har du fået nyt job?

- Nej, lige nu nyder jeg det, så jeg kan lande stille og roligt, siger Erik Schultz.

Fritstilling forsvandt

Til JydskeVestkysten oplyste Varde Kommune, at Erik Schultz fik syv måneders løn, plus en ekstra måned og et ekstraordinært pensionsbidrag oven i, til i alt 815.000 kroner, da han stoppede per april.

Til Tommy Søndergaard er der oven i det, avisen fik at vide, yderligere fem måneders løn i fritstillingsperioden fra april til udgangen af september, hvormed Erik Schultz i alt få 1,2 mio. kroner ved sin fratrædelse.

Tommy Søndergaard overvejer i øjeblikket, om han vil gå videre med sagen til en overordnet myndighed.

Arbejdsmarkedschef fik i alt 1,2 millioner kroner i aftrædelse - kommunen sagde 800.000

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.