Amatør-arkæolog fra Ølgod finder sjældent oldtidsfund

Seglstampen som Lasse Rahbek Ottesen fra Ølgod fandt på en mark ved Hodde. Tampen lå ovenpå jorden imellem en masse flint. Foto: Nationalmuseet

Amatør-arkæolog fra Ølgod finder sjældent oldtidsfund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lasse Rahbek Ottesen er grebet af sin lokale forhistorie og har arkæologi som hobby. Ved Hodde fandt han Elisabeth Buggesdatters seglstampe, datidens id-kort.

Ølgod-Hodde: Han vil ikke fotograferes, for hans oldtidsfund handler om historien, og ikke om ham. Lasse Rahbek Ottesen fra Ølgod er en helt almindelig familiefar på 35 år, som de seneste år har haft arkæologi som hobby.

Seglstampen fandt han på en mark ved Hodde for cirka fire år siden.

Han indkredsede den via sin teknik til at spotte bosteder: Via luftfotografi, topografi, stednavne og kendskab til historien. Han bruger også metaldetektor, men stampen lå ovenpå jorden.

- Jeg kan tydeligt huske dagen, jeg fandt seglstampen. Det var en morgen med høj sol på en nysået mark. Jeg gik systematisk og kiggede efter glas og flint, og så spottede jeg seglstampen oven på jorden. Jeg sad 10 minutter på marken og nød synet af den, inden sendte jeg et billede til det lokale museum, siger Lasse Rahbek Ottesen i den pressemeddelelse, Nationalmuseet har sendt ud om fundet.

Seglstamper
  • Seglstampen har tilhørt Elisabeth Buggesdatter (død senest i 1391)
  • Man begyndte at bruge seglstamper i slutningen af 1000-tallet
  • I begyndelsen var det kun meget højtstående personer, der havde en seglstampe, men op gennem middelalderen blev de mere og mere almindelige
  • I middelalderen prægede man i voks. Senere brugte man lak
  • Efter middelalderen blev underskriften mere og mere udbredt, og laksegl blev i højere grad brugt til at forsegle et dokument, så man kunne se, at for eksempel et brev ikke var blevet læst


Med tiden mistede seglstamperne deres retslige betydning, men Danske Lov fra 1683 nævner stadig segl som et gyldig alternativ til en underskrift

Elisabeth Buggesdatter

Tampens latinske bogstaver afslører, at den har tilhørt Elisabeth Buggesdattter, datter af den jyske oprørshelt Niels Bugge. Hun levede ifølge Nationalmuseet i en turbulent tid i 1300-tallets Danmark.

Normalt blev stamper ødelagt, når personen døde. Den fungerede som nutidens NEM-id, og blev brugt til de seglaftryk, personen satte på personlige dokumenter. Det var kun personer med stor ejendom, der havde seglstamper.

Stampen er af bronze, og museumsinspektør ved Nationalmuseet, Marie Laursen, er overbevist om, at den tilhørte Elisabeth Buggesdatter, selvom initialerne adskiller sig fra datidens skik.

- Efter datidens navneskik ville en kvinde tage efternavn efter sin fars fornavn. I dette tilfælde burde Elisabeths efternavn have været Nielsdatter. Jeg forestiller mig at den identitet, eller det brand, om man vil, som lå i navnet Bugge, var noget, som Elisabeth gerne ville have glæde af, siger museumsinspektøren i pressemeddelelsen.

Lasse Rahbek Ottesen har gjort flere fund siden stampen. Alle er indleveret til ArkVest.

Amatør-arkæolog fra Ølgod finder sjældent oldtidsfund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce