Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Allan holder juleaften for alle der vil med

Allan Gren Poulsen ved plankebordet i den gamle skole, som forlænges, når julegæsterne indtager den nedlagte skole i Strellev til and og flæskesteg.
Foto: Morten Nielsen

Allan holder juleaften for alle der vil med

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Allan Gren Poulsen fik en nedtur tidligere på året. Det er en grund til, at han vil hjælpe folk med at holde jul. Han inviterer til den gamle skole i Strellev.

STRELLEV: Han var selv nede at mærke bunden i dette år. Et brud med en gravid kæreste blev hårdt den 29. februar, den ekstra dag i skudåret 2016.

Den dag blev Allan Gren Poulsen , 36, far. Men han bor adskilt fra sin søn. Det var ikke lige sådan, han havde tænkt sig, at det skulle være, når han fik et barn.

- Jeg har været nede at ramme bunden, siger Allan Gren Poulsen, som på har brugt noget af året på at reflektere over tilværelsen. Han har fundet ud af, at han gerne vil hjælpe andre.

På Facebook

- Jeg har da en mor og familie, men jeg har slået op på Facebook, at jeg gerne vil holde jul for alle, siger Allan Gren Poulsen, der bor i Strellev ved Ølgod.

Han har blandt andet slået det op i Facebook-gruppen "Kærlig Julehjælp".

- Opslaget er delt 700 gange, siger Allan Gren Poulsen, som indtil videre har cirka 20 deltagere, som han ikke kender.

De tilmeldte kommer fra så forskellige steder som Horsens, Skanderborg og Svendborg.

Allan Gren Poulsen er selvstændig med firmaet AP Kabinedesign, der polstrer biler, motorcykler og både. Tidligere lå firmaet i Krusbjerg, men i begyndelsen af 2012 købte Allan Gren Poulsen friskolen i Strellev, som lukkede i 2011. Allan Gren Poulsen er selvlært, men han kan både polstre autosæder, men også stole til indendørs brug.

Han har brugt de næsten fem år på sætte den 850 kvadratmeter store friskole i stand. Han er meget langt med renoveringen. Han har desuden flyttet firmaet til et lokale i den rummelige skolebygning, hvor Allan Gren Poulsen har lejere.

- I år vil jeg forlænge plankebordet i køkkenet. Så bliver der vel plads til 25 deltagere juleaften. Til næste år har jeg gymnastiksalen klar til brug, og så bliver der nok plads til 50-70 deltagere , vurderer Allan Green Poulsen.

- Men det var da hårdt, da jeg var nede med flaget i begyndelsen af året. Men jeg passede mit arbejde, selv om jeg havde en nedtur, siger Allan Green Poulsen.

Det er gratis at deltage, Ølgod-butikker som SuperBrugsen, Maggies, Matas, Axforts Bageri og Bøger og Papir sponserer både mad og gaver.

Stort hjerte: 37-årige Allan åbner sin ejendom for at samle ind til kræftramte børn
Fakta
Skolen

Den nedlagte skole i Strellev fungerede som friskole i de sidste år.





  • Allan Green Poulsen købte den for blot 400.000 kroner, da den havde været til salg i syv måneder efter friskolen måtte lukke.






  • Han måtte dengang finansiere med banklån på grund af beliggenheden i det såkaldte udkantsdanmark.






  • Men i dag er det lykkedes at få realkreditlån til bygningerne.