Afghansk flygtningepige brød med familien: Nu er hun boss i eget firma

Hun har klaret sig uden den store hjælp. Halima Zadran kom til Danmark, da hun var omkring 12 år. Foto: Morten Nielsen

Afghansk flygtningepige brød med familien: Nu er hun boss i eget firma

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hun var 16 år, da hun brød med familien. Da hun var 20 år, etablerede hun et rengøringsfirma. Det er seks år siden, og det kører stadig.

Ho/Oksbøl: Hun kom til Danmark - nærmere betegnet Oksbøl - i 2004 som flygtning fra Afghanistan. Fire år senere, da hun var 16 år, mistede hun kontakten med sin far, mor og søskende. Halima Zadran har siden klaret sig selv og driver nu et rengøringsfirma med én ansat foruden sig selv.

- Det var, fordi jeg var kæreste med en dansker, siger Halima Zadran fra Ho, om bruddet med sin far, mor og søskende i teenageårene.

Da hun var 19 år, tog hun en halvårlig uddannelse inden for rengøring, ellers har hun forsøgt at gå i skole så lidt som muligt. Målet var klart, nemlig at etablere et rengøringsfirma. Det firma har Halima Zadran, 26 år, nu drevet i seks år. Hun driver det fra Billum og har både firmaer, private husstande og sommerhusbureauer i sit kundekartotek i Klasse A Rengøring.

- Da jeg var barn, flygtede vi på grund af krigen fra Afghanistan til Pakistan. Pludselig ringede min far, som var flygtet var krigen. Vi kunne komme til Danmark, til Oksbøl, der boede han. Vi troede, han var forsvundet.

I Vestjylland var det ikke så fattigt, men der var stadig småt med penge.

- Der var ikke råd til et par nye håndboldsko. Så tog jeg arbejde som opvasker på Blåvand Kro. Jeg besluttede, at nu ville jeg tjene mine egne penge, siger Halima Zadran.

Der var et voksent par, som tog sig af hende, da hun som 16-årig mistede kontakten med sin familie.

Jeg synes, at når man kommer til Danmark, så skal man integrere sig. Man skal kunne klare sig selv uden hjælp fra staten.
Halima Zadran, selvstændig
Halima Zadran har levet for få penge. Drik noget vand, sagde hendes mor, når børnene sagde, at de godt kunne spise noget mere. Fra hun var teenager har hun villet tjene sine egne penge. Foto: Morten Nielsen
Halima Zadran har levet for få penge. Drik noget vand, sagde hendes mor, når børnene sagde, at de godt kunne spise noget mere. Fra hun var teenager har hun villet tjene sine egne penge. Foto: Morten Nielsen

Hun havde svært ved skolen

- Jeg har ikke haft det så let i skolen, siger Halima Zadran, som har godt gang i rengøringsfirmaet.

Hun får hjælp til at lave regnskab og kan læse dansk.

- De første tre måneder, efter jeg startede med firmaet i begyndelsen af 2012, var der ikke meget at lave. Jeg havde investeret i bil og rengøringsmidler. Min første kunde var det firma, der havde sat reklamer på bilen.

- Jeg kan ikke betale, jeg er nødt til at lave rengøring for pengene, sagde jeg til skiltefirmaet. Jeg har stadig firmaet som kunde, siger Halima Zadran.

Hun har også ansat en medarbejder for at kunne følge med.

- Jeg har da plads til flere kunder, men der er nok at lave. Nogle gange har vi 12-13 sommerhuse på en lørdag. Men så skal der altså indkaldes flere medarbejdere, siger Halima Zadran.

Halima Zadran har ansat Razan Al Ali på 31  år. Hun bor i Tistrup, men stammer fra Syrien. Hun har boet i Danmark i mindre end to år. Foto: Morten Nielsen
Halima Zadran har ansat Razan Al Ali på 31 år. Hun bor i Tistrup, men stammer fra Syrien. Hun har boet i Danmark i mindre end to år. Foto: Morten Nielsen

Savner sin familie

Hun er ud af en familie på syv piger og en dreng. Storesøsteren bor i Pakistan - ellers bor familien stadig i Oksbøl.

- Jeg savner dem da, siger Halima Zadran, som er berørt af, at der ikke er kontakt mellem dem og hende.

- Forleden så jeg min mor, da min medarbejder og jeg var ude at køre i forbindelse med rengøring. Hun gik på gaden. Jeg blev påvirket og kørte ind i en busk i centrum af Oksbøl, siger Halima om at leve en tilværelse så tæt på familien og dog så langt fra. Bilen fik nogle ridser.

- Jeg synes, at når man kommer til Danmark, så skal man integrere sig. Men på et punkt holder jeg fast i min muslimske kultur. Jeg spiser ikke svinekød, selv om mine danske veninder siger, at jeg godt kunne smage på en hotdog, siger Halima Zadran med et smil.

- Jeg mener, at hvis folk flygter til Europa, så får de alt det, de har behov for. Men de skal sørge for, at klare sig selv uden at få penge fra staten, siger Halima Zadran om sit syn på integration.

- Jeg har boet sammen med en kæreste i nogle år. Nu har jeg en ny kæreste, men vi bor hver for sig.

Både den tidligere og den nuværende kæreste er danskere.

Afghansk flygtningepige brød med familien: Nu er hun boss i eget firma

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce