Afbrændingsforbud kan ikke stoppe gigantisk militæropvisning

I 2017 blev Åben Hede afholdt under helt andre vejrforhold. Den store militæropvisning er en kæmpe attraktion. Arkivfoto: John Randeris

Afbrændingsforbud kan ikke stoppe gigantisk militæropvisning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er sandsynligt, at afbrændingsforbud opretholdes i halvanden uge endnu. Men "åben hede", som er en kæmpe attraktion, afholdes alligevel.

Oksbøl: Det store militær show "Åben Hede" på Oksbøllejrens areal afholdes i år, også selv om afbrændingsforbuddet i Varde Kommune sandsynligvis opretholdes indtil søndag den 24. juni klokken 10.00. På det tidspunkt laver forsvaret nemlig den årlige opvisning med blandt andet skarp ammunition. Opvisningen er en af de store attraktioner i det turisttætte Blåvand-Vejers-område. Sidste år vurderede militæret på baggrund af optagelser med drone, at der var mellem 20.000 og 25.000 tilskuere på Kallesmærsk Hede mellem de to feriebyer.

Henrik Vej Kastrupsen er presseofficer i Hærens Kamp- og Ildstøttecenter i Oksbøllejren. Han oplyser, at forsvaret er så velforsynet med slukningskøretøjer på stedet, at der gennemføres skarpskydninger på arealet tørke eller ej. Det skal gennemføres med det talstærke publikum, som ventes til åben hede.

- Vi har to slukningskøretøjer i form af pansrede mandskabsvogne, siger Jens Vej Kastrupsen.

Det vil sige en slags brandbiler på bælter, som kan køre over alt i terrænet. Der er desuden en tankvogn med ude på heden, som også kan flytte sig hen til en eventuel naturbrand.

Vi har to slukningskøretøjer i pansrede mandskabsvogne.
Jens Vej Kastrupsen, presseofficer

Man kan køre i bil

Det bliver tilladt at køre i bil til det store arrangement på den øde Kallesmærsk Hede. Området kan både nås fra Vejers-siden og fra Blåvand-siden. Det øger naturligvis også brandfaren med mange biler med varme katalysatorer i bunden, der kan tænde naturen, hvis tørken varer ved.

- Det vil brandvagter holde øje med, siger Henrik Vej Kastrupsen.

Med det forhåndenværende brandslukningsudstyr bliver publikum ikke snydt for at komme tæt på i bil. Der er adskillige kilometer at gå fra badebyerne.

Dog er der visse begrænsninger på grund af tørken. Der kan i øjeblikket ikke anvendtes pyroteknisk ammunition på øvelsesrarealet.

- Det vil blandt andet sige, at vi ikke kan skyde med lysspor, og der bliver også visse former for røgammunition, som vi ikke må bruge, siger Henrik Vej Kastrupsen.

Han tror nu ikke, at det for alvor vil svække militæropvisningen, som også i år omfatter F-16-fly, der skyder med skarpt, og meget andet.

Afbrændingsforbud kan ikke stoppe gigantisk militæropvisning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce