Ægtepar: Gyllebeholder bliver vores ruin

Ægteparret Lola og Henning Mortensen vil få udsigt til gylleholderen, der ønskes placeret på marken på den modsatte side af Hornelund. En gyllebeholder, som de frygter vil gøre des hus værdiløst. Foto: Henrik Reintoft

Ægtepar: Gyllebeholder bliver vores ruin

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lola og Henning Mortensen har udsigt til at få en kæmpe gyllebeholder som nabo. Ifølge ejendomsmægler frygter de med rette, at deres hus bliver værdiløst.

Horne/Tistrup: Efter at have boet i hus 25 år i Varde by købte ægteparret Lola og Henning Mortensen i 2011 et hus på landet mellem Horne og Tistrup. Ægteparret, der begge er 61 år og er førtidspensionister, brugte tre år på at renovere og istandsætte huset, så der er plads til dem og deres to granddanois hunde. Der er højt til himlen og udsigt ud over markerne.

Men svineavler Erik Winther Andersen har søgt om at opføre en kæmpe gylleholder på 4.700 kubikmeter på en mark på den modsatte side af Hornelund. Får han lov, så frygter ægteparret oprigtigt for deres fremtid. Gyllebeholderen kommer til at ligge 89 meter fra Lola og Henning Mortensens stuehus.

- Vi har på ingen måde noget imod, at der kommer en gyllebeholder. Men det bliver vores ruin, hvis placeringen tillades. Vores primære bekymring er, at vores hus bliver værdiløst, siger Henning Mortensen.

Gyllebeholdere i det åbne land
Tidligere var det god latin, at gyllebeholdere blev opført ved selve gården. Men planloven er ændret, så kommunerne kan give tilladelse til at bygge gyllebeholdere i det åbne land.Ifølge Miljøstyrelsen kan der tillades gyllebeholdere i det åbne land, hvis det er af hensyn til markdriften. Og der skal stilles vilkår om skærmende beplantning og nedrivning ved ophør. Afgørelsen skal i øvrigt altid indeholde en begrundelse for, at gyllebeholderens placering er nødvendig af hensyn til markdriften.

Ifølge husdyrbruglovens §8 er der en række afstandskrav. Den ansøgte gyllebeholder på Hornelund kræver en dispensation, da den ikke kan opfylde kravet om minimum 30 meter til naboskel. Der er 18 meter til naboskel.
Det er lige her på den modsatte side af Hornelund, at Erik Winther Andersen ønsker at bygge en stor gyllebeholder. Men det er ifølge naboen Henning Mortensen på flere måder uheldigt, da både lastbiler og traktorer, der skal bringe og hente gylle, skal køre over cykelstien. Foto: Henrik Reintoft
Det er lige her på den modsatte side af Hornelund, at Erik Winther Andersen ønsker at bygge en stor gyllebeholder. Men det er ifølge naboen Henning Mortensen på flere måder uheldigt, da både lastbiler og traktorer, der skal bringe og hente gylle, skal køre over cykelstien. Foto: Henrik Reintoft
Foto: FOTO:HENRIK REINTOFT

Tæt på usælgelig

Hans og hustruens frygt bekræftes af ejendomsmægler Kim Damsgaard fra Nybolig Erhverv i Esbjerg.

- Det er et mareridt for enhver ejendomsmægler og indehaver. Ejendommen bliver tæt på usælgelig. Der er ingen tvivl om, at en gyllebeholder vil påvirke prisen, siger Kim Damsgaard.

Samtidig vil det i fremtiden være endog meget vanskeligt at få et realkreditlån på huset.

Lola og Henning Mortensen er på god talefod med Erik Winther Andersen, som allerede for halvandet år siden besøgte dem for at lodde stemningen.

- Men siden da hørte vi ingenting. Det hører med til historien, at vi aldrig har haft noget at udsætte på Erik Winther Andersen, siger Henning Mortensen.

Lola og Henning Mortensen flyttede efter 25 år i hus i Varde helt bevidst til Hornelund mellem Tistrup og Horne i 2011. De var tiltrukket af de store vidder, som for dem nu kan spoleres, hvis Varde Kommune tillader en gylleholder kun 89 meter fra deres hus. Foto: Henrik Reintoft
Lola og Henning Mortensen flyttede efter 25 år i hus i Varde helt bevidst til Hornelund mellem Tistrup og Horne i 2011. De var tiltrukket af de store vidder, som for dem nu kan spoleres, hvis Varde Kommune tillader en gylleholder kun 89 meter fra deres hus. Foto: Henrik Reintoft
Foto: FOTO:HENRIK REINTOFT

Over en cykelsti

Men i forbindelse med den igangværende nabohøring vil de modsætte sig placeringen, som de ikke kun finder, er uheldig for dem.

- Det er ikke særligt hensigtsmæssigt, at han skal køre over en cykelsti for at bringe og hente gylle, siger Henning Mortensen.

Han henviser til cykelstien mellem Horne og Tistrup, som Erik Winther Andersen faktisk selv har givet gratis jord til. Henning Mortensen foreslår en placering nord for Hornelund, hvis det er så tvingende nødvendigt for Erik Winther Andersen at bygge en gyllebeholder i det åbne land og ikke på gården, hvor der i forvejen ligger en tilladelse fra 2015 til at bygge en tredje gyllebeholder.

Ægtepar: Gyllebeholder bliver vores ruin

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce