83-årig gangbesværet kunne ikke få en taxa om aftenen: Konsekvens af ny lov

Max Broder Madsen er dybt afhængig af at kunne køre i taxa. Også om aftenen. Men som følge af den nye taxilov er der ikke mere fast taxakørsel i Varde by søndag til onsdag mellem klokken 22.00 og 06.00. Foto: Henrik Reintoft

83-årig gangbesværet kunne ikke få en taxa om aftenen: Konsekvens af ny lov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den 83-årige, gangbesværede Max Broder Madsen kunne ikke få en taxa onsdag aften klokken 23.05. Det er en konsekvens af den nye taxilov.

Varde: På grund af sukkersyge har den nu 83-årige enkemand Max Broder Madsen ikke haft et kørekort siden 1995. Den tidligere forretningsfører i Kongsgaarden og brolægger har derfor været vant til at ringe efter en taxa for at komme rundt i byen.

Men efter et altid fornøjeligt og traditionsrigt ålegilde hos Jytte og Karl Ager på Nøddelunden i Varde sidste onsdag fik han sig noget af en negativ overraskelse. Han ringede klokken 23.05 til Varde Taxa, da han og to andre gæster gerne ville køres hjem.

- Jeg fik en sød dame i røret. Hun sagde. "Det kan I ikke få. Vi har ingen taxaer."

Han svarede:

- Det kan ikke passe?

- Jo, alle taxaer kørte hjem klokken 22.00, fortalte kvinde fra taxacentralen.

- "Hvad nu hvis jeg skulle til lægevagten?" Så smed hun røret på, fortæller Max Broder Madsen.

En af de andre gæster fik fat i en svigersøn, som kørte de tre ældre gæster hjem.

- Jeg er målløs over, at man ikke kan ringe efter en taxa efter klokken 22.00 i Varde. Der må være andre, der også har brug for en taxa, siger Max Broder Madsen.

Taxabestilling
Fra søndag til onsdag er der ikke fast taxakørsel i tidsrummet mellem klokken 22.00 og 06.00 i Varde by. Man kan dog forsøge sig at ringe til Varde Taxa. For hvis der er del forudbestillinger, så vil der være en taxa på gaden om natten.Torsdag, fredag og lørdag er der taxaer som hidtil. Dog kun op til syv taxaer.
Max Broder Madsen er dybt afhængig af at kunne køre i taxa. Også om aftenen. Men som følge af den nye taxilov er der ikke mere fast taxakørsel i Varde by søndag til onsdag mellem klokken 22.00 og 06.00. Foto: Henrik Reintoft
Max Broder Madsen er dybt afhængig af at kunne køre i taxa. Også om aftenen. Men som følge af den nye taxilov er der ikke mere fast taxakørsel i Varde by søndag til onsdag mellem klokken 22.00 og 06.00. Foto: Henrik Reintoft
Foto: FOTO:HENRIK REINTOFT

Ikke døgndækning

At han ikke kunne få fat i en taxa, skyldes den nye taxilov, som blev indført fra den 1. januar. En lov, som grundlæggende liberaliserer taxamarkedet i hele landet. Til gengæld er der ikke som tidligere krav om faste vagter efter klokken 22.00. Det var en del af taxabevillingen, den enkelte vognmand fik.

Varde Taxa har i dag syv biler, som styres af det fælles taxabestillingskontor hos Esbjerg Taxa. Forretningsfører Lars Høyer fra Esbjerg Taxa fortæller, at de fra søndag til onsdag ikke kører efter klokken 22.00 i Varde, medmindre der er bestilt tid i forvejen.

- Det har vi lukket. Der er så få biler i Varde, at vi ikke har døgndækning.

Han beklager oprigtig episoden:

- Jeg er ked af, at de ikke kom hjem. Vi skulle have informeret lidt bedre, siger Lars Høyer.

Max Broder Madsen kan som andre benytte sig af det meget billige Flextur, der kører alle uges dage mellem klokken 06.00 og 23.59. Man skal dog bestille senest to timer før afhentning, og man skal selv kunne gå til og fra taxaen. Foto: Henrik Reintoft

Bekymrende

De er lige nu fanget i lidt af et vakuum mellem den gamle og nye taxilov. De har i alt 80 taxaer i Esbjerg. Men de kører ikke over kommunegrænsen for at hente og bringe passagerer i Varde by. Men fra 1. januar 2019 må de køre i hele landet. Også i Varde. Om Esbjerg-taxaerne vil dække behovet i Varde er endnu ikke besluttet.

Formand for plan og teknik Preben Friis-Hauge (V) kan ikke andet end rynke panden.

- Det er bekymrende. Men med den ny taxilov kører de ikke, hvis de ikke har kunder. Vi har ingen indflydelse på driften i et privat firma. Det kan kommunen ikke gøre noget ved, siger Preben Friis-Hauge.

83-årig gangbesværet kunne ikke få en taxa om aftenen: Konsekvens af ny lov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce