66 år og i fuld gang: Engelbrecht bliver hoteldirektør

Velkommen til hotellet i Ansager. Helge Engelbrecht er kommende direktør. Foto: Morten Nielsen

66 år og i fuld gang: Engelbrecht bliver hoteldirektør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Helge Engelbrechts Mariehaven har nu så stort overskud, at han - efter en række forpagtere har forsøgt - nu overtager driften af Ansager Musikhotel.

Ansager: Helge Engelbrecht kan både skrive grandprixmusiker, komponist, visesanger, forfatter, pladestudiebagmand og ikke mindst ejer af koncertstedet Mariehaven på sit cv. Men inden længe kan Engelbrecht, som tirsdag fylder 66 år, tilføje titlen hoteldirektør.

Der var nemlig en sådan stilling ledig i hjembyen Ansager, hvor befolkningen for cirka ti år siden gik ind og reddede byens hotel ved at købe anparter. Det lykkedes at renovere hotellet og få det i drift, men stabilitet i driften var en mangelvare. Der har nemlig været en stribe forpagtere, og derfor har anpartsselskabet bag Ansager Musikhotel og Helge Engelbrecht i første omgang skrevet under på en hensigtserklæring.

Jagt på investorer
I øjeblikket bliver det undersøgt, om det nye driftsselskab bag Ansager Musikhotel kan tiltrække investorer, så salen kan blive renoveret og udstyrsmæssigt opdateret og tilpasset til ambitionerne om afholdelse af koncerter og andre kulturarrangementer. Ellers fremstår hotellet med syv værelser og ti hytter som nyrenoveret.
Kristian Gylling Jensen og Helge Engelbrecht i restauranten. Foto: Morten Nielsen
Kristian Gylling Jensen og Helge Engelbrecht i restauranten. Foto: Morten Nielsen

Kan profilere hotellet

Den går ud på, at parterne etablerer et driftsselskab, som med Helge Engelbrecht i spidsen skal drive hotellet. Men det bliver fortsat det folkeejede Ansager Musikhotel ApS, som ejer bygningen.

Det er Kristian Gylling Jensen, som er formand for anpartsselskabet, og han er glad for, at der nu er fundet en ny model i stedet for at forsøge at tiltrække endnu en forpagter. Kristian Gylling Jensen lægger ikke skjul på, at han er glad for at hotellet i sin tid blev reddet, men at der har været vanskeligheder med at få det ordentligt i drift.

- Vi mangler én, der kan profilere musikhotellet, siger han Kristian Gylling Jensen om de forventninger, som hotellet har til Engelbrecht.

Skål: Selvfølgelig er der også en slyngelstue på Ansager Musikhotel, som Helge Engelbrecht og Kristian Gylling Jensen står sammen om. Foto: Morten Nielsen
Skål: Selvfølgelig er der også en slyngelstue på Ansager Musikhotel, som Helge Engelbrecht og Kristian Gylling Jensen står sammen om. Foto: Morten Nielsen

Masser af muligheder

Begge parter ser masser af muligheder og skal nu i gang med at færdiggøre forretningsplanen for det nye selskab. Helge Engelbrecht har ikke helt grydeklare visioner for, hvordan han vil drive hotellet. Men der er synergieffekter med hans spillested, Mariehaven, som ligger næsten ved siden af, som skal udnyttes.

- Men i de første to til tre måneder vil jeg være frivillig på hotellet, siger Engelbrecht, som vil sætte sig ind, hvordan hotellet drives og finde dets potentiale.

Én ting ligger fast, der skal være koncerter i salen. I forvejen afholder Helge Engelbrecht koncerter i Mariehaven og i Musik Galleriet. Salen på hotellet er større end Musik Galleriet, og dermed får Mariehaven flere muligheder.

Der er naturligvis også muligheder for at udbyde pakkerejser, overnatninger og koncerter, men det er endnu for tidligt at komme med konkrete ideer for forretningsmodellen, oplyser Helge Engelbrecht.

Han har drevet Mariehaven i ti sæsoner, og i de seneste tre har koncerterne givet overskud, og det er også en grund til, at han er klar til at gå ind i hoteldrift.

66 år og i fuld gang: Engelbrecht bliver hoteldirektør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce