61 værker nåede gennem nåleøjet på Janus

Henrik Soelmark fra Ry får årets pris for for sin installation ?Fra dybet?, der ses på billedet. Pressebillede

61 værker nåede gennem nåleøjet på Janus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Til trods for en kræsen censur og stram kuratering er årets KS i Janus - Vestjyllands Kunstmuseum - blevet en alsidig udstilling, hvor mange kunstarter og kunstneriske udtryk er repræsenteret.

Tistrup: Lørdag 15. juni kl. 14 slås dørene op til KS 19, nummer 47 i rækken af censurerede udstillinger i Tistrup.

I år havde over 259 personer fra Danmark, Tyskland, Belgien og Spanien indsendt i alt 1.309 værker til censureringen. Mange krydsede fingre for, at netop deres kunstværker slap igennem nåleøjet.

Det gjorde imidlertid kun 61 værker, svarende til 4,7 procent. De var indsendt af 35 kunstnere, der nu kan glæde sig over, at deres værker blev antaget, hvilket medfører point til optagelse i Billedkunstnernes Forbund.

Censorerne er anerkendte kunstnere, som vælges af tidligere deltagere på KS.

Værkerne blev i år vurderet af Anneline Schjødt Pedersen, Kaspar Oppen Samuelsen, Lars Tygesen, Mariane Lyngsø og Susanne Schmidt-Nielsen.

De fem kunstnere har også forestået kurateringen af udstillingen. Udstillingen er arrangeret som en stor installation eller tredimensionel collage, hvor det er helheden og ikke de enkelte kunstværker, der har betydning.

Fernisering af KS 19 finder sted lørdag 15. juni kl. 14 og åbnes af Trine Ross. kendt som holdkaptajn i det populære TV-program "Kunstquiz".

Her uddeles også KS-prisen på 5.000 kr. til en udstiller, der har gjort sig særlig bemærket med sine værker. Prismodtageren, der er udvalgt af årets censorer, er kunstneren Henrik Soelmark fra Ry.

Som altid afholdes en række arrangementer i forbindelse med KS. 23. juni kl. 14 er Artists Talk eller Censors Talk, 7. juli kl. 14, rundvisning med kunstformidler Peter Haarby fra Holstebro Kunstmuseum og 4. august kl. 14 Artists Talk eller Censors Talk

KS 19 kan ses fra 15. juni til 11. august.

61 værker nåede gennem nåleøjet på Janus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce