46 punkteringer på én dag: Cyklister vendte hjem til hyldest på torvet

Så kommer de første ind på Varde Torv efter tre dage i sadlen hjem fra Skagen. Flokken har gjort holdt og er trukket i hjemkomsttrøjer i Næsbjerg før den sidste etape til Varde. Par nummer to er Birthe Tryk tv. og Berit Nielsen. Foto: Yvonn Tittel

46 punkteringer på én dag: Cyklister vendte hjem til hyldest på torvet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

46 punkteringer på én dag kan måske tage det gode humør fra de fleste. Men ikke for de 112 cykelmotionister, der søndag blev hyldet på Varde Torv efter endnu en tur hjem fra Skagen.

Varde: Fredag tog 112 cykelmotionister fra Skagen, retning Varde. Søndag nåede de hjem, og trods spandevis af vand undervejs og lige så mange punkteringer tog alle mand og kvinder det med højt humør.

- Det er glemt, når du når Varde Torv, siger Ejgil Knudsen.

Han var med for ottende gang, for første gang som holdkaptajn på hold 1, der holdt gennemsnitshastigheden 22 kilometer i timen.

- De kalder os hyggeholdet, siger Berit Nielsen og Birthe Tryk fra holdet.

Birthe er 57 og har været kommunal dagplejer i Varde i 20 år. Det var hendes femte tur fra Skagen. Berit er 53, og har været på Primo Plast i Tistrup i 21 år, og det var hendes første tur.

Begge cykler i Varde Cykelklub og det var Birthe, der overtalte Berit til at tage med.

Det gode formål
  • Hele årsagen til at Cykel for Sagen opstod var at køre penge ind til psykisk sårbare.
  • Med turen i år runder beløbet der er kørt ind til den gruppe i alt 1,3 millioner kroner og formand Ole Paterek forudser, at man næste år, ved ti års jubilæet, runder 1,5 millioner kroner.
  • Der bliver altid delt penge ud til brugergrupper undervejs på turen fra Skagen til Varde, så cykelmotionisterne oplever, hvor glade modtagerne bliver. I år blev der delt ud i Skagen, Aalborg og Herning, før der blev overrakt en check til IFS i Vestjylland ved ankomsten til Varde. Alle fik 10.000 kroner.
Birthe Tryk, th., havde fem års jubilæum på turen i år og tager i hvert fald med igen næste år. For Berit Nielsen var det første gang, og da hun plejer at finde på noget nyt hvert år så kommer hun måske ikke med igen. Foto: Yvonn Tittel
Birthe Tryk, th., havde fem års jubilæum på turen i år og tager i hvert fald med igen næste år. For Berit Nielsen var det første gang, og da hun plejer at finde på noget nyt hvert år så kommer hun måske ikke med igen. Foto: Yvonn Tittel

Jubilæum næste år

Jørn Lund, tidligere verdensmester på cykel, var i år for første gang ikke med fra Skagen. Sidste år på turen fik han hjerteflimmer ved Silkeborg, og selvom han efter 14 stød og en operation nu er ovenpå igen blev det ikke til noget.

- Men jeg cykler igen på fuld damp, siger han, der fylder 75 år i næste uge og stadig, sammen med sin hustru, er en af de bærende kræfter bag hele arrangementet.

- Vi tager i hvert fald også næste år med, hvor der er 10 års jubilæum, siger Jørn Lund.

Det samme gør formand Ole Paterek. Han har cyklet med alle år og lover, at der skal ske noget særligt næste år i anledning af jubilæet.

- Vi ved bare ikke hvad endnu. Det eneste, der ligger fast, er, at vi cykler fra Skagen den 14. august, siger han.

Jørn Lund har statistikken, der siger samlet 46 punkteringer lørdag og en frygt for at løbe tør for slanger. Det samlede antal punkteringer havde ingen styr på søndag, kun vidste formand Paterek med et glimt i øjet at formand for kultur- og fritidsudvalget i Varde Kommune, Mads Sørensen, alene tegnede sig for fire punkteringer søndag.

Så bliver der flaget og klappet blandt de fremmødte, der tog imod på Varde Torv. Foto: Yvonn Tittel
Så bliver der flaget og klappet blandt de fremmødte, der tog imod på Varde Torv. Foto: Yvonn Tittel
Formand Ole Paterek lover, der sker noget særligt, når Cykel for Sagen har 10 års jubilæum næste år. Hvad ligger bare ikke fast endnu. Foto: Yvonn Tittel
Formand Ole Paterek lover, der sker noget særligt, når Cykel for Sagen har 10 års jubilæum næste år. Hvad ligger bare ikke fast endnu. Foto: Yvonn Tittel

46 punkteringer på én dag: Cyklister vendte hjem til hyldest på torvet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce