17-årig er allerede student nu: Signe sprang to klasser over

Signe får sin hue på af mor Marije Jacobsen. Marije er landmand. Foto: Martin Ravn

17-årig er allerede student nu: Signe sprang to klasser over

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hun har taget en speciel studentereksamen, som er mere krævende end andre. Signe Jacobsen fra Fåborg ved Varde er blevet student tidligt i livet takket være en meget høj IQ.

Esbjerg/Fåborg: Signe Jacobsen på blot 17 år blev torsdag en af landets første studenter. At hun kun få måneder efter at være fyldt 17 år kan trække huen på skyldes, at pigen fra landsbyen Fåborg ved Varde har en meget høj intelligenskvotient. Hun har derfor sprunget to klasser over.

At hun også får huen så tidligt på året skyldes, at hun går på en speciel linje på Esbjerg Gymnasium. Den hedder International Baccalaureate forkortet IB, og her foregår al undervisning på engelsk - undtagen i dansktimerne. Uddannelsen kan tages i 100 lande, og prøveformen er først og fremmest skriftlig.

Den sidste skriftlige prøve blev afsluttet torsdag.

Dog må Signe vente mere end måned på at få sine karakterer, da disse vægtes efter, hvor godt prøverne er løst blandt studenterne på IB-linjen i de 100 lande. Men ud fra tidligere resultater består Signe.

Dreng blev student som 16-årig
  • Det er tidligt at blive student som 17 år og et par måneder gammel.
  • Men det er ikke helt usædvanligt.
  • Max Fischer-Rasmussen var 16 år, da han fik hue på og adgang til universitetet. Han fik huen på i 2017.
Signe Jacobsen er kun 17 år, og nu student. Hun går på den såkaldte IB-linje.
Foto: Martin Ravn
Signe Jacobsen er kun 17 år, og nu student. Hun går på den såkaldte IB-linje. Foto: Martin Ravn
Foto: Martin Ravn

Hun har en IQ på 150

Den 17-årige pige er langt mere intelligent end gennemsnitsbefolkningen. To gange som barn er hun blevet målt til at have en intelligenskvotient på henholdsvis 149 og 151. En gennemsnitlig IQ på 150 er der meget få mennesker, der har.

- Jeg havde det for let i folkeskolen, siger Signe Jacobsen, som fik lov til at komme et år tidligere i skole. Hun sprang desuden 4. klasse over, så hun er typisk to til tre år yngre end sine medstuderende.

Men Signe fortæller, at hun fik en brat opvågning på IB-uddannelsen. Her måtte hun arbejde for at følge med, og hun nød at blive udfordret.

- Jeg vil gerne læse kemi, siger Signe om sine fremtidsplaner.

Signe Jacobsen er kun 17 år og får sin hue på. Hun kommer fra Fåborg, men har taget sin eksamen på Esbjerg Gymnasium.Foto: Martin Ravn
Signe Jacobsen er kun 17 år og får sin hue på. Hun kommer fra Fåborg, men har taget sin eksamen på Esbjerg Gymnasium.Foto: Martin Ravn
Foto: Martin Ravn

Signe tager en pause

Men nu er planen at tage en pause fra bøgerne og blive lidt ældre. Signe Jacobsen er i øjeblikket ungarbejder i Legoland, hvor hun arbejder i receptionen. Hun vil blive ved til sæsonen slutter i efteråret.

- Hvis jeg skulle studere nu, kunne jeg jo knap nok leje en studenterbolig. Det ville i hvert fald kræve, at min mor skriver under på lejekontrakten, siger Signe Jacobsen, som jo altså endnu ikke er myndig.

Hun fylder først 18 år til februar.

Hun skal danse om statuen i Esbjerg, når de øvrige studenter springer ud i juni. Men huen kom altså på hovedet torsdag.

17-årig er allerede student nu: Signe sprang to klasser over

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce