"... Men vi vender frygteligt tilbage"

Ansagerspillerne havde ofte voldsomt besvær med at trænge igennem Haderslevs forsvar. Det gælder også for Sif/Ansagers tidligere ligaspiller, Nina Vassvik
Foto: Christer Holte

"... Men vi vender frygteligt tilbage"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det gik helt galt for Sif/Ansager i 2. halvleg, og holder rykker nu ned til 3. division igen. Både speaker og spiller mener, det skal være et kortvarigt besøg.

Håndbold: Kvalifikation til 2. division: Sif/Ansager-Team Haderslev: 20-28 (14-15)

Haderslev jubler og danser, mens Ansager-spillerne og langt de fleste tilskuere mest af alt ser nedtrykte ud. Kampen er lige slut. Team Haderslev rykker op i 2. division, og Sif/Ansager rykker ned i 3. division

- Men vi vender frygteligt tilbage, siger håndboldspeaker Bent Haahr i mikrofonen.

Sådan skal det bare være. Igen og igen har træner Jens Ole Mathiesen i denne sæson udtalt, at nu er Sif/Ansager kommet op på sit rette niveau. Og så er det pludselig slut efter en 2. halvleg på 30 minutter, hvor Ansager-holdet kun scorer seks mål.

- Jeg er utrolig skuffet og ked af det, siger Lilian Hinsch efter kampen.

Hun havde tænkt sig, at hun skulle spille én sæson mere, og det skulle være i 2. division. Nu skal hun i stedet hjælpe holdet op på den rette hylde igen.

Kampen begynder ellers okay. Det er Haderslev, der oftest har føringen, men Sif/Ansager formår at udligne igen og igen. I pausen fører Team Haderslev med et enkelt mål.

Mangler flow

I 2. halvleg går det helt galt. Sif/Ansager forsøger at score, men næsten hver gang kan Haderslevs fans råbe "Godt dækket".

- Vi kan ikke få flow, og så stresser vi, siger Lilian Hinsch efter kampen, og mener, at spiller ne blev for overivrige.

På fire minutter øger Haderslev deres føring fra 18-22 til 18-25, og i de sidste fem minutter er ingen i tvivl om, at Team Haderslev får en overbevisende sejr.

Publikum fyldte godt på begge sider af banen. Bent Haahr, halinspektør og håndboldspeaker, vurderer, der var sæsonrekord.
Publikum fyldte godt på begge sider af banen. Bent Haahr, halinspektør og håndboldspeaker, vurderer, der var sæsonrekord.
Foto: Christer Holte
Skuffelsen står malet i Lilian Hinschs ansigt efter kampen. Hun havde glædet sig til en sæson mere i 2. division.
Skuffelsen står malet i Lilian Hinschs ansigt efter kampen. Hun havde glædet sig til en sæson mere i 2. division.
Foto: Christer Holte
Fakta
De scorede

Marianne Balagaard: Fem mål. Deriblandt tre af de seks mål i 2. halvleg.

  • Nina Vassvik: Fire mål.


  • Mathilde G. Hansen: Tre mål.


  • Nina Balsgaard: Tre mål.


  • Sarah Buhl: Tre mål.


  • Emilie Jensen: Ét mål.


  • Lilian Hinsch: Ét mål.


"... Men vi vender frygteligt tilbage"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce