WHO: Alkohol er skyld i fem procent af alle dødsfald


WHO: Alkohol er skyld i fem procent af alle dødsfald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

13,5 procent af alle dødsfald blandt folk i 20'erne skyldes alkohol, konkluderer en ny rapport fra WHO.

Alkohol er skyld i mere end fem procent - omkring tre millioner - dødsfald om året på verdensplan.

Det konkluderer Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i en rapport, der netop er blevet offentliggjort.

Det skriver The Guardian.

I rapporten fremgår det, at langt de fleste alkoholrelaterede dødsfald sker blandt mænd.

Knap 29 procent af dødsfaldene sker i forbindelse med enten utilsigtede eller selvforskyldte skader, heriblandt trafikulykker og selvmord.

WHO udgiver rapporten om alkoholrelaterede dødsfald hvert fjerde år. Den viser, at det alkohol især er skyld i en stor andel af dødsfald blandt unge mennesker.

Således er 13,5 procent af alle dødsfald blandt folk i 20'erne relateret til alkohol.

Rapporten tegner samtidig et billede af, at skadevirkningerne af alkoholindtag er størst blandt fattige.

Eksperter efterlyser handling fra myndighederne.

- Uheldigvis kan implementeringen af de mest effektive politikker på området ikke opveje problemets omfang, siger Vladimir Poznyak, ekspert hos WHO.

Organisationen forventer, at alkoholforbruget og følgevirkningerne heraf vil stige i de kommende år.

- Regeringerne må gøre mere for at nå de globale målsætninger og reducere skadevirkningerne af alkohol, siger Vladimir Poznyak og tilføjer:

- Disse handlinger er enten fraværende eller utilstrækkelige i de fleste lande.

Selv om rapporten tegner et dystert billede af virkningerne af verdens alkoholforbrug, så er der også grund til optimisme.

Således er andelen af folk, der drikker alkohol, faldet flere steder, heriblandt Europa og de amerikanske lande.

Samtidig er det gennemsnitlige indtag per person faldet en smule siden 2012. Således drak hver europæer i 2016 9,6 liter ren alkohol sammenlignet med 10,9 liter i 2012.

WHO: Alkohol er skyld i fem procent af alle dødsfald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce