Vinen vinder på klimakrisen og sladrer om klodens tilstand

Vinen i Frankrig bliver bedre som følge af klimaforandringerne, men der bliver mindre af den. Vin er i øvrigt en god markør for temperaturstigningerne. På 35 år er gennemsnitsprocenten steget fra 11,5 til 14.

Vinen vinder på klimakrisen og sladrer om klodens tilstand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Temperaturen stiger, og det er godt for vinen. Udfordringen er, at druerne ikke må modnes for hurtigt.

Farven bliver dybere rød, alkoholindholdet stiger, og aromaen får en mere kompleks karakter.

Umiddelbart er udviklingen for rødvin fremragende i en verden ramt af klimaforandringer. Stigningen i temperaturen har haft - og får fortsat - følger for vinen, og meget af det der sker, er godt for vinelskere.

Det fortæller professor i vindyrkning Cornelis van Leeuwen ved det franske vinforskningsinstitut Bordeaux Sciences Agro til det belgiske nyhedsbureau Belga.

Hvis man ikke tror på klimaforandringerne, kan man bare smage på en flaske vin fra i dag og sammenligne den med en fra begyndelsen af 1980'erne, påpeger vinprofessoren.

Over 35 år er indholdet af alkohol steget fra 11,5 procent i snit til 14 procent.

- Vin er en enestående klimamarkør, siger Cornelis van Leeuwen til Belga ifølge avisen La Libre.

Der er imidlertid også ulemper, når temperaturen stiger, og perioder med tørke bliver mere udtalte og længere.

- I realiteten får vinen en højere kvalitet. Men udbyttet vil være mindre, siger vinforskeren.

En anden konsekvens af den højere varme er, at druerne modnes for hurtigt. Det kan koste livet for nogle aromaer. Det gælder blandt andet peberfrugt.

Druerne kan komme til at koge i varmen, og de tørrer ud. Det påvirker vinens noter negativt.

Cornelis van Leeuwen appellerer til, at man søger løsninger, så vinen ikke ødelægges af for høj varme. For så modnes den for hurtigt.

Det kan blandt andet ske ved at flytte vinmarker op i højden på bjergskråninger.

I vinens verdens bruger man varmeindekset Huglin, som også siger noget om, hvor en bestemt drue geografisk har de bedste betingelser for at give velsmagende vin.

Dette indeks viser blandt andet, at Belgien i 2011 og 2014 havde et klima, der var tæt på vinens franske mekka i Bourgogne.

Vinen vinder på klimakrisen og sladrer om klodens tilstand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce