Verden begræder Sri Lanka-eksplosioner: Vi må stå sammen

Søndag har en række af eksplosioner ramt hoteller og katolske kirker ramt Sri Lanka. Danskere formodes at være blandt de dræbte og tilskadekomne.

Verden begræder Sri Lanka-eksplosioner: Vi må stå sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere og religiøse overhoveder reagerer på eksplosioner, der har ramt Sri Lanka. Stå sammen, lyder det.

I takt med at nyheden om eksplosioner ved katolske kirker og på hoteller i Sri Lanka breder sig, mødes eksplosionerne med forfærdelse over hele verden.

Paven, EU-Kommissionsformand Jean Claude Juncker og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er blandt de ledere, der har udtrykt medfølelse efter den blodige påskedag.

Da pave Frans søndag talte til titusindvis af mennesker, der befandt sig på Peterspladsen i Vatikanet, omtalte han eksplosionerne i Sri Lanka.

- Jeg har med sorg og smerte modtaget nyheden om alvorlige angreb, der i dag, påskesøndag, har bragt sorg og smerte med sig, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Jeg vil udtrykke mit nære forhold til det kristne samfund, der blev angrebet, mens det var til bøn, og til alle ofrene for denne grusomme handling.

FN's generalsekretær, António Guterres, "fordømmer de afskyelige terrorangreb", skriver han på Twitter.

- FN er solidarisk med Sri Lanka, og det globale samfund bekæmper had og voldelig ekstremisme sammen, lyder det fra FN-chefen.

Guterres påpeger, at angrebene fandt sted påskesøndag, "en hellig dag for kristne".

- Hellige steder skal respekteres, skriver han.

Også Storbritanniens premierminister, Theresa May, beskriver angrebene som "afskyelige" og udtrykker sin sympati med de ramte.

- Vi må stå sammen for at sikre os, at ingen nogensinde skal udøve deres tro i frygt, skriver hun på Twitter.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har på Twitter også udtrykt medfølelse efter eksplosionerne.

- Dybtfølte kondolencer fra det amerikanske folk til det srilankanske, efter at det forfærdelige terrorangreb mod kirker og hoteller har dræbt minimum 138 mennesker og kvæstet flere end 600.

- Vi står klar til at hjælpe.

Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen, opfordrer også til, at man står sammen efter eksplosionerne.

- Forfærdelige nyheder fra Sri Lanka, hvor en række feje angreb har brudt påskefreden. Vi må og skal stå sammen, når terrorismen viser sit grimme ansigt, skriver han på Twitter.

I et andet opslag forholder han sig til nyheden om, at der muligvis er danskere blandt ofrene:

- Dybt berørt over, at det nu også forlyder, at danskere er blandt ofrene for angrebene i Sri Lanka.

EU-Kommissionsformand Jean Claude Juncker udtrykker ligeledes på Twitter, at man i EU står klar med opbakning.

Verden begræder Sri Lanka-eksplosioner: Vi må stå sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce