Verden Rundt


Verden Rundt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fransk dommer forbyder par at døbe datter Nutella

FRANKRIG: En fransk domstol har besluttet, at et forældrepar alligevel ikke må kalde deres datter for Nutella med den begrundelse, at barnet sandsynligvis ville blive udsat for mobning, skriver The Daily Telegraph.

De fleste kender Nutella som det lækre chokolade- og hasselnødde smørepålæg, og netop derfor fandt dommeren det uetisk at opkalde et barn efter det.

»Navnet Nutella forbindes med det kommercielle navn for et smørepålæg. Og det er imod barnets interesser at blive bundet til sådan et navn, da det kun kan lede til drillerier og hån,« lød det fra den franske dommer.

Forældrene til barnet deltog ikke i høringen, og derfor besluttede dommeren, at den lille pige nu omdøbes Ella.

Normalt får franske forældre lov til at navngive deres børn, som de lyster, men myndighederne kan dog gribe ind, hvis de finder navnet lidt for kreativt - eller hvis det netop kan lede til mobning.

BNB

Satire: Mand sagsøger kone for at være grim.

Historien har vist sig at stamme fra et satiremagasin og har altså ikke hold i virkeligheden. JydskeVestkysten beklager at have bragt artiklen.

ALGERIET: Dagen efter et bryllup plejer brudeparret ofte at være lykkelige efter deres store dag. Men i Algeriet vågnede en nygift mand op til, for ham, noget af en overraskelse. Det skriver Metro.co.uk.

Manden havde nemlig åbenbart ikke set sin nye kone uden make-up før, og blev derfor noget overrasket over at se hende «au naturel« dagen derpå.

Ifølge manden troede han først, at det var en helt anden kvinde, der lå i sengen ved siden af ham, og synet har altså gjort ham så fortvivlet, at han nu sagsøger konen for 20.000 dollars med den begrundelse, at hun har bedraget ham og påført ham psykisk skade.

Historien melder desværre intet om, hvordan konen har reageret på situationen, men helt glad er hun nok ikke.

BNB

Far klager over dyre-selfies

ENGLAND: En britisk mand har sendt en klage til cheferne i en zoologisk have i Surrey. I brevet forklarer han, hvordan det, der skulle være en hyggelig familietur, blev forhindret, da dyrene »photobombede« hans familiebilleder. Det skriver Mirror.co.uk.

I brevet forklarer han, hvordan han føler sig forulempet over, at dyrene »invaderede hans privatliv.« Da han fremkaldte billeder, kunne han se, at dyrene, uden invitation, var med i baggrunden på familiebillederne, der vel at mærke var taget i en zoologisk have.

Han anklager Chessington World of Adventures Resort, hvor begivenhederne fandt sted, for at have trænet dyrene til at snige sig ind på folks billeder, uden at man opdager det.

Klagen er endt med, at cheferne fra Chessington World of Adventures Resort har undskyldt for dyrenes tilstedeværelse på billederne. Samtidig har de delt klagebrevet på deres Facebookside, hvor det flittigt er blevet delt, liket og kommenteret.

En talsmand fra Chessington World of Adventures Resort nægter, at der er tale om et mediestunt fra resortets side af.

BNB

Verden Rundt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce