USA vil øge pres på Tyrkiet for at få præst løsladt

USA truer med at indføre flere sanktioner mod Tyrkiet, hvis den amerikanske præst Andrew Brunson ikke sættes på fri fod. Præsident Donald Trump skriver i et tweet, at tyrkerne har "udnyttet USA gennem mange år".

USA vil øge pres på Tyrkiet for at få præst løsladt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trump: Tyrkiet har udnyttet USA gennem mange år, og landet holder nu Brunson som gidsel.

USA truer med at indføre flere sanktioner mod Tyrkiet, og præsident Donald Trump skriver i et tweet, at tyrkerne har "udnyttet USA gennem mange år".

Forholdet mellem de to store Nato-lande er blevet stærkt forværret, efter at Tyrkiet har fængslet den amerikanske præst Andrew Brunson, og Trump beklager, at den "vidunderlige præst holdes som gidsel".

- Tyrkiet har udnyttet USA gennem mange år, skriver Trump på Twitter.

Den amerikanske finansminister, Steven Mnuchin siger, at USA er parat til at indføre nye sanktioner ud over dem, der allerede er blevet bekendtgjort, hvis Brunson ikke sættes på fri fod.

Brunson driver en kirke i den tyrkiske by Izmir. Han bliver anklaget for at støtte Gülen-bevægelsen, som ifølge den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, stod bag et kupforsøg i Tyrkiet i 2016.

- Vi har mere, som vi planlægger, hvis de ikke frigiver ham hurtigt, siger den amerikanske finansminister.

Trump siger om Brunson, at Tyrkiet tilbageholder "alletiders kristne præst, som er en meget uskyldig mand".

"USA har allerede indført sanktioner mod to tyrkiske ministre, justitsminister Abdulhamit Gül og indenrigsminister Suleyman Soylu. Samtidig er tolden på stål og aluminium fra Tyrkiet fordoblet.

Det anspændte forhold mellem de to Nato-lande har bidraget til en brat nedtur for den tyrkiske økonomi.

Den tyrkiske lira har foreløbig i år tabt 40 procent af sin værdi i forhold til dollar.

Tyrkiet har svaret igen ved at fordoble tolden på en række udvalgte amerikanske varer.

Den 50-årige Brunson blev anholdt i oktober 2016 og anklaget for at støtte en terrororganisation. Han har været tilbageholdt siden da. Brunson har i godt 20 år boet i Tyrkiet sammen med sin hustru og deres tre børn.

Præsident Erdogan sagde i en tale i september sidste år, at USA kan få Brunson udleveret. Til gengæld skulle den amerikanske regering udlevere den muslimske tænker Fethullah Gülen, som Erdogan beskylder for at være det fejlslagne militærkups egentlige bagmand.

Gülen lever i dag i eksil i USA og nægter enhver skyld.

USA vil øge pres på Tyrkiet for at få præst løsladt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce