USA-analytiker: Trump og Bannon går i krig om højrefløjen


USA-analytiker: Trump og Bannon går i krig om højrefløjen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En bog om Donald Trump har indledt et "uundgåeligt opgør" mellem Trump og Steve Bannon, vurderer analytiker.

En ny bog om USA's præsident, Donald Trump, har fået en magtkrig mellem præsidenten og den tidligere chefstrateg Steve Bannon til at kulminere.

De to store personligheder er således havnet i åben ordkrig efter offentliggjorte uddrag fra den kommende bog. Trump har blandt andet beskyldt sin tidligere allierede for at "have mistet forstanden".

Og opgøret mellem de to er forventeligt, siger Søren Dal Rasmussen, der er analytiker på netmediet kongressen.com og bosat i USA.

- Bogen har jo fået den her kamp mellem Steve Bannon og Donald Trump til eskalere. Og det har været uundgåeligt, siden Bannon forlod Det Hvide Hus og efter flere forskellige politiske krige mellem de to, siger han.

Årsagen til eskaleringen er, at Bannon i den nye bog kritiserer Trumps søn og svigersøn for i sommeren 2016 at holde et møde med russere.

Bannon betegner det som "forræderisk" og "upatriotisk". Og det har altså fået præsident Trump til at tage til genmæle.

Bannon er kendt for at repræsentere den såkaldte alt-right-bevægelse.

En bevægelse som ifølge kritikerne samler vrede, hvide mænd med nynazistiske sympatier.

Og en bevægelse, hvorfra Trump menes at hente mange stemmer.

- Om den her alt-right-bevægelse er mest med Bannon eller med præsident Trump, det er der stadig en række spørgsmål om.

- De første indikationer er, at der er flere af de markante alt-right-figurer, som onsdag har forsvaret præsident Trump. Og der er ikke særlig mange, der forsvarer Bannon, siger Søren Dal Rasmussen.

Han forudser et kommende opgør om den amerikanske højrefløj.

- På lang sigt kommer vi til at se en åben fløjkrig mellem Trump og Bannon, der mener, at han har den såkaldte alt-right-bevægelse bag sig og har tænkt sig at lave politiske projekter derude, lyder det.

Søren Dal Rasmussen kalder det samtidig interessant, at Bannon i den nye bog siger, at der er "nul procents sandsynlighed" for, at Trump ikke også mødtes med de samme russere som hans søn og svigersøn i 2016.

- Hvis det har bare en lille smule på sig, så går det direkte ind i de FBI-undersøgelser, som ledes af Robert Mueller (om Ruslands indblanding i valgkampen i USA i 2016, red.), siger han.

Bogen om Trump med navnet "Fire and Fury: Inside the Trump White House" er skrevet af journalist Michael Wolff og udkommer i næste uge.

USA-analytiker: Trump og Bannon går i krig om højrefløjen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce