Tysk minister er i Mellemøsten for at redde atomaftale

Den tyske udenrigsminister Heiko Maas taget til Mellemøsten for at tale om atomaftalen, som USA meldte sig ud af sidste år. (Arkivfoto)

Tysk minister er i Mellemøsten for at redde atomaftale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med håb om at redde atomaftale er tyske Heiko Mass taget til Mellemøsten, hvor han afslutter besøget i Iran.

Den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, er taget til Mellemøsten, efter at forholdet mellem USA og Iran er blevet yderligere anspændt.

Maas indledte rundrejsen, der inkluderer fire lande, i Iraks hovedstand, Bagdad, lørdag.

- Der er stor fare for fejlberegninger, misforståelser og provokationer, der kan lede til uforudsigelige konsekvenser i denne højspændte region, siger ministeren, da han ankommer til byen.

Besøget har tidligere været hemmeligholdt af sikkerhedsårsager. Søndag skal Heiko Maas efter planen besøge De Forenede Arabiske Emirater og Jordan.

Sidste stop på rejsen er Iran, hvor udenrigsministeren vil lobbye for at bevare atomaftalen, der blev indgået i 2015.

Sidste år i 2018 trådte USA ud af atomaftalen med Iran og genindførte sanktioner, der også kan ramme andre lande.

Aftalen blev indgået mellem USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland, Kina og EU. Dens mål er at sikre, at Iran ikke udvikler atomvåben.

I maj - et år efter at USA trak sig fra aftalen - erklærede Irans præsident, Hassan Rouhani, at Iran dropper dele af den.

Heiko Mass advarer om, at spændingerne på nuværende tidspunkt mellem Iran og USA er særligt høje. Ifølge ham er det op til europæiske kræfter at lede forhandlingerne.

- Vi skal ikke udelukkende opfordre til dialog, vi skal lede dialogen netop der, hvor modsætningerne ser ud til at være uoverkommelige, siger han.

/

Tysk minister er i Mellemøsten for at redde atomaftale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce