Trump og Pence hylder helte og ofre for terrorangreb

USA's præsident, Donald Trump, og landets førstedame, Melania Trump, ankommer til mindehøjtideligheden i Shanksville, Pennsylvania, hvor Flight 93 styrtede ned under terrorangrebet mod USA for 17 år siden.

Trump og Pence hylder helte og ofre for terrorangreb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Amerika kæmpede imod, siger Trump i Pennsylvania, hvor Flight 93 styrtede ned for præcis 17 år siden.

Amerikanerne samles tirsdag til mindehøjtideligheder for de tusinder af mennesker, der døde i terrorangrebet mod USA den 11. september 2001.

Præsident Donald Trump var tirsdag i Shanksville, Pennsylvania, hvor et nyt monument hædrer ofrene om bord på Flight 93.

Det kaprede fly styrtede til jorden på en mark i Pennsylvania. Alle 40 om bord blev dræbt på stedet, men inden da havde de indset, hvad der var ved at ske, og prøvet at trænge ind i cockpittet.

Det var "øjeblikket, hvor Amerika kæmpede imod", sagde Trump i sin tale.

- De tog kontrol over deres skæbne og ændrede historiens gang, sagde præsidenten.

Det antages, at flykaprerne ville have fløjet flyet ind i Det Hvide Hus eller Kongressen i Washington.

Ofrene om bord på Flight 93 "slutter sig til de udødelige rækker af amerikanske helte", sagde Trump under ceremonien, hvor også hans hustru, Melania Trump, var med.

I New York er tusinder af mennesker samlet ved det sted på det sydlige Manhattan, hvor World Trade Centers to tvillingetårne engang stod.

Mens Trump var i Pennsylvania, befandt hans vicepræsident, Mike Pence, sig i Pentagon-bygningen, der også blev ramt under angrebet den 11. september.

Pence hyldede de embedsmænd og civile, der flere gange gik ind i den ramte bygning for at hjælpe overlevende ud.

Terroristerne "håbede at knække vores ånd, men de formåede det ikke", sagde han.

Trump og Pence hylder helte og ofre for terrorangreb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce