Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Politi finder to mænd skudt i Helsingborg - 23-årig er død

To mænd er fredag aften fundet skudt i området Närlunda i Helsingborg, oplyser svensk politi.

Politi finder to mænd skudt i Helsingborg - 23-årig er død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet i Helsingborg fik fredag aften en anmeldelse om flere skud. En ung mand er død, og en anden er såret.

To personer er fundet skudt i området Närlunda i den svenske by Helsingborg fredag aften. En 23-årig mand er afgået ved døden, mens en anden ung mand er fragtet til hospitalet med alvorlige skader.

Det oplyser polititalsmand Fredrik Bratt til det svenske nyhedsbureau TT.

- Klokken 22.06 fik vi en anmeldelse om flere skud. Da vi kom frem til stedet, fandt vi to personer, som lå ned, siger Fredrik Bratt.

Sygehuset i Skåne skriver på sin hjemmeside, at en mand i 20'erne er bragt på hospitalet med alvorlige skader.

De to unge mænd er kendt af politiet fra tidligere, oplyser svensk politi.

Ingen er endnu anholdt i sagen, og politiet har afspærret området.

Politiet kan natten til lørdag ikke svare på, om der var en eller flere gerningsmænd involveret i skyderiet.

Ifølge Aftonbladet kørte to biler angiveligt fra stedet, efter at der var blevet affyret skud.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark