Sturgeon: Tillidsafstemning kan vælte regering

- Jeg tror på, at et mistillidsvotum lige nu ville lykkes. Vi har en regering, der bliver svagere og mere ustabil for hver dag, der går, siger

Sturgeon: Tillidsafstemning kan vælte regering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skotlands førsteminister mener et flertal vil stemme for et mistillidsvotum til Theresa Mays regering.

Den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, siger, at hun mener det er muligt, at få et flertal i parlamentet til at stemme for et mistillidsvotum til den britiske regering.

Sturgeon leder Det Skotske Nationalparti (SNP), som ønsker, at Skotland forbliver i både toldunionen og det indre marked. Hun mener, at den foreliggende brexitaftale kan give Nordirland en urimelig fordel.

Udtalelsen fra Sturgeon øger presset på arbejderpartiet Labour for at fremsætte en mistillidserklæring til den siddende regering.

- Jeg tror på, at et mistillidsvotum lige nu ville lykkes. Vi har en regering, der bliver svagere og mere ustabil for hver dag, der går, siger Sturgeon til Sky News.

Sturgeon har også taget stærkt afstand fra premierminister Theresa Mays udsættelse af en parlamentsafstemning om brexitaftalen.

- Det er patetisk fejt af en premierminister og af en regering. Aftalen bør øjeblikkelig komme til afstemning i parlamentet, så den kan blive stemt ned, sagde Sturgeon, da hun erfarede, at afstemningen var udsat.

Theresa May har lovet at fremlægge aftalen til en afstemning i parlament senest den 21. januar. Ifølge britiske medier er den 14. januar den mest sandsynlige dato for afstemningen.

Topleder fra Labour siger søndag, at de vil gøre alt for at få afstemningen gennemført i parlamentet i næste uge.

Hvis brexitaftalen, som mange af Mays ministre ikke tror på kan komme gennem parlamentet, bliver forkastet, vil Skotlands regionale regeringschef have en ny folkeafstemning.

Storbritannien forlader EU den 29. marts 2019, men der følger en overgangsperiode frem til mindst den 31. december 2020 - med mulighed for forlængelse.

I overgangsperioden vil de nuværende EU-regler gælde i Storbritannien. Men den 29. marts i det nye år vil briterne forlade deres pladser i Europa-Parlamentet og i EU-Kommissionen. Storbritannien mister samtidig dets stemmeret i EU's institutioner.

Sturgeon: Tillidsafstemning kan vælte regering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce