Samuelsen forstår Trumps humørsvingende Twitter-diplomati

Man skal tage den amerikanske præsident helt alvorligt, når han raser på Twitter, mener udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).

Samuelsen forstår Trumps humørsvingende Twitter-diplomati

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det har konsekvenser, når Donald Trump finder mobilen frem og skriver på Twitter, påpeger Anders Samuelsen.

Onsdag aften præsenterede stats- og regeringscheferne i Nato en fælles erklæring om blandt andet byrdefordeling.

Torsdag morgen bryder den amerikanske præsident idyllen med et rasende indlæg på Twitter: Nato-landene skal ikke nøjes med at bruge to procent af bnp på forsvar, de skal bruge fire procent, vrisser Donald Trump.

Det er "en ny virkelighed", og man skal se igennem både stave- og faktafejl og tage Trump helt alvorligt, når han bruser frem med sit Twitter-diplomati, mener den danske udenrigsminister.

- Man skal altid tage alvorligt, hvad der kommer fra en amerikansk præsident, uanset om man har sympati for det. Når den amerikanske præsident siger noget, har det konsekvenser, siger Anders Samuelsen (LA).

Han peger på FN-klimaaftalen i Paris og atomaftalen med Iran. Begge dele trak USA sig fra, efter et længere forløb med voksende trusler fra Trump om at gøre det.

Ifølge udenrigsministeren skal man navigere ud fra en kombination af Trumps Twitter-diplomati og de reelle politiske skridt i Washington.

- Jeg skal uden sammenligning i øvrigt sige, at dengang vi kom frem med Liberal Alliance, da kunne vi ikke komme igennem med vores budskaber via pressen. Så indrykkede vi helsidesannoncer.

- Vor tids svar på helsidesannoncer er tweets, siger Samuelsen.

Med 100 tegn på Twitter kan præsidenten kommunikere klart og direkte med befolkningen.

- Det kan jo godt være enormt stressende og irriterende. Det var det sikkert også for Venstre, dengang vi indrykkede helsidesannoncer og satte en dagsorden, mener Samuelsen.

Man må ifølge den danske udenrigsminister "anerkende, uanset om man kan lide det eller ej, at det virker".

Samuelsen forstår Trumps humørsvingende Twitter-diplomati

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce