Pave Frans har indledt historisk besøg i Irland

Pave Frans landede lørdag formiddag i Irland. Det er det første pavebesøg i det katolske land siden 1979, hvor pave Johannes Paul talte til 1,5 million mennesker.

Pave Frans har indledt historisk besøg i Irland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Paven bliver hilst velkommen af de få troende, men meget er forandret i Irland, fastslår klummeskriver.

Pave Frans ankom lørdag til Dublin på et historisk todages besøg i Irland, hvor den katolske kirke er rystet af skandaler om præsters seksuelle misbrug af børn.

Pavens Alitalia fly, "Shepherd One", landede under en skyfri himmel lørdag formiddag. Paven blev mødt på den røde løber ved flyet af den irske regerings vicechef, Simon Coveney, og dennes børn.

Hundredtusinder var mødt op for at få et glimt af pave Frans ved det første pavebesøg i det katolske land siden 1979, hvor pave Johannes Paul talte til 1,5 million mennesker.

Under sit besøg skal paven rundt i Dublin og over til County Mayo i den vestligste del af Irland.

Irland har i dag en homoseksuel premierminister, irerne har stemt for indførelse af fri abort, og homoseksuelle ægteskaber er tilladt i landet.

- En ny generation tager imod paven, fastslår flere iagttagere.

- Han vil blive hilst velkommen med glæde af de få troende. Men meget er forandret, og den katolske kirke i Irland er i en vis forstand ikke til at rette op på igen, siger Fintan O'Toole, der skriver klummer i The Irish Times.

Pave Frans skal mødes med ofre for præsters seksuelle overgreb på børn under besøget, oplyste Vatikanet tidligere på ugen.

Mødet bliver dog ikke offentligt, og pressen bliver først informeret, når mødet har været afholdt. Det sagde talsmanden for Vatikanet, Greg Burke.

Det sker for at give ofrene mulighed for selv at bestemme, om de vil dele deres oplevelser med paven.

Mandag udsendte paven en erklæring, hvori han udtaler, at den katolske kirke må forbedre indsatsen for at forhindre overgreb mod børn, der er begået af præster og andre kirkeligt ansatte.

Pave Frans er under massivt pres for at talte stærkt imod de mange præster i Irland, som har misbrugt deres stilling og voldtaget og misbrugt børn, mens biskopper har dækket over dem.

Pave Frans har indledt historisk besøg i Irland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce