Mick Jagger: Jeg frygter hvor Trumps løgne fører os hen

Mick Jagger på filmfestivalen i Venedig. Jeg står fuldstændig bag de unge klimaaktivister, siger han.

Mick Jagger: Jeg frygter hvor Trumps løgne fører os hen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På filmfestival kritiserer rocklegende ledere i USA og Storbritannien og roser unge klimaaktivister.

Den normalt apolitiske rockstjerne Mick Jagger har mistet tålmodigheden med USA's præsident, Donald Trump. Og han giver ikke meget for den britiske premierminister, Boris Johnson.

USA's præsident burde sætte standarden for en verden i bedre balance. I stedet river han miljø- og klimaaftaler, der skulle sikre fremtiden, i stykker, siger han.

Mick Jagger, der siden 1960'erne som forsanger i Rolling Stones har været en legende på den internationale musikscene, siger på et pressemøde i Venedig, at han "fuldstændig står bag" unge klimaaktivister.

Han var i Venedig lørdag, hvor filmen "The Burnt Orange Heresy" blev vist på filmfestivalen i byen. Han har en af hovedrollerne i filmen sammen med danske Claes Bang og Donald Sutherland.

Den 76-årige Jagger beklager det sprog, som bruges i politik. Også i hans eget land Storbritannien. Her har premierminister Johnson i denne uge blandt andet kaldt oppositionens leder en "klorkylling".

Han medgiver dog i samme åndedrag, at han som musiker "ikke altid" har været kendt for eksemplarisk opførsel.

- Men når man ser på det - nu i så mange lande, også mit eget i den forløbne uge, men især i USA - så er der en verden til forskel.

- Det har ikke noget med manerer at gøre, påpeger han. Men han frygter for "hvor al denne polarisering, frækhederne og løgnene vil føre os hen".

Men endnu mere bekymrende er det, at den smule miljø- og klimabeskyttelse, som allerede findes, nu fejes væk verden over.

- Vi er i en meget vanskelig situation lige for øjeblikket, særligt i USA, hvor al miljøkontrol, som var på plads - og som kun lige rakte - er blevet rullet tilbage af den nuværende regering så meget, at det nu er fejet helt væk, mener han.

Jagger glæder sig over, at unge er begyndt at protestere og nævner den unge svenske aktivist Greta Thunberg.

Trump trak i 2017 USA ud af FN's globale klimaaftale, der blev aftalt i Paris to år tidligere.

I forrige måned blev Johnson udpeget som britisk premierminister på et løfte om for enhver pris at få sit land ud af EU 31. oktober. Det har efterladt det politiske liv i Storbritannien i kaos.

Filmen
Filmen "The Burnt Orange Heresy" blev lørdag vist uden for konkurrencen på filmfestivalen i Venedig. Fra venstre er det den danske skuespiller Claes Bang, australske Elizabeth Debicki, den britiske rockmusiker Mick Jagger, den italienske instruktør Giuseppe Capotondi og canadiske Donald Sutherland.
Foto: Alberto Pizzoli/Ritzau Scanpix

Mick Jagger: Jeg frygter hvor Trumps løgne fører os hen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce