Kurdiskledet styrke i Syrien i sidste fremstød mod IS

Frankrigs forsvarsminister, Florence Parly, taler til franske soldater i en international koalition i Syrien, hvor en kurdiskledet styrke har indledt de sidste fremstød mod IS.

Kurdiskledet styrke i Syrien i sidste fremstød mod IS

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Over 37.000 civile er flygtet fra krigszone - først og fremmest koner og børn til jihadister fra IS.

Amerikanskstøttede styrker i Syrien udkæmper søndag hårde kampe mod den tilbageværende rest af Islamisk Stats selvudråbte kalifat i den østlige del af landet.

Koalitionen Syriens Demokratiske Styrker, SDF, der støttes af USA, har annonceret "et sidste fremstød" mod jihadisternes modstandslomme. Det kommer efter en uges pause i kampene. Pausen har givet civile mulighed for at flygte fra krigszonen.

Islamisk Stat havde tidligere kontrol over store dele af både Irak og Syrien. Den ekstremistiske gruppe tog kontrol over cirka en tredjedel af Irak i 2014 - blandt andet storbyen Mosul. Men i dag er IS på tilbagetog i et lille område nær grænsen til Irak.

- Der er for øjeblikket kampe i gang. Der blev udkæmpet hårde kampe i morges, hvor landminer eksploderede, siger Rami Abdel Rahman, der leder observationsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr).

SDF indledte en offensiv mod IS fra den olierige provins Deir Ezzor i september. Den kurdiskledede alliance har siden reduceret Islamisk Stats territorium til et lille areal på kun fire kvadratkilometer på østbredden af floden Eufrat.

- Op mod 600 jihadister kan være i området - de fleste af dem udlændinge, siger SDF-talsmand Mustafa Bali.

Efter at kampene tog til i styrke i december er over 37.000 civile flygtet. Det er ifølge Sohr først og fremmest koner og børn til jihadisterne fra IS.

Tallet omfatter også godt 3400 formodede jihadister, som tilbageholdes af SDF. Det oplyser Sohr, som under hele krigen i Syrien har indhentet oplysninger om sårede og dræbte fra netværk forskellige steder i landet.

Islamisk Stats territorium i det såkaldte kalifat var på et tidspunkt på størrelse med Storbritannien.

SDF-talsmanden Mustafa Bali siger, at kampene om det sidste IS-territorium i Syrien formentlig er ovre om få dage.

Der er dog stadig medlemmer af ekstremistgruppen i Syriens store Badia-ørken. Sovende celler fra IS har gennemført dødelige angreb i SDF-kontrollerede områder.

SDF har gentagne gange appelleret til vestlige regeringer om tage imod IS-krigere, som har statsborgerskab i vesteuropæiske lande. Appellerne er ofte blevet ignoreret.

Kurdiskledet styrke i Syrien i sidste fremstød mod IS

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce