Klimavenlig guvernør dropper sit præsidentkandidatur

Jay Inslee, der siden 2013 har været guvernør i den nordvestlige delstat Washington, har ført en kampagne, der især har fokuseret på at bekæmpe de globale klimaforandringer. (Arkivfoto)

Klimavenlig guvernør dropper sit præsidentkandidatur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Guvernør Jay Inslee har valgt at trække sig fra kampen om at blive sit partis præsidentkandidat.

Den demokratiske guvernør Jay Inslee har valgt at trække sig fra kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat.

Det fortæller han i et tv-interview på MSNBC, skriver det politiske medie Politico.

Inslee, der siden 2013 har været guvernør i den nordvestlige delstat Washington, har ført en kampagne, der især har fokuseret på at bekæmpe de globale klimaforandringer.

Men han har måttet sande, at hans kandidatur ikke har formået at skabe begejstring blandt demokratiske vælgere.

- Det er blevet tydeligt for mig, at jeg ikke kommer til at bære fanen. Jeg bliver ikke præsident, siger han i det amerikanske tv-program "The Rachel Maddow Show" natten til torsdag dansk tid.

Washington-guvernøren har ikke i nogen meningsmåling fået mere end én procents opbakning. Samtidig har han heller ikke formået at indsamle penge nok, erkender han i interviewet.

Han tilføjer desuden, at han på nuværende tidspunkt ikke har tænkt sig at give sin opbakning til én af de 22 øvrige demokrater, der stadig er kandidater til nomineringen.

- Men jeg vil arbejde hårdt på, at vi som parti slår Donald Trump i 2020. Det må og skal være et kollektivt mål for os alle, siger Jay Inslee.

Den 68-årige guvernør er af iagttagere blevet beskrevet som en outsider-kandidat. Han medgiver selv, at det har været svært at komme igennem med sin grønne dagsorden i medierne.

- Men jeg bliver nødt til at sige, at jeg har kæmpet mod klimaforandringer i 25 år, og jeg har aldrig været så fortrøstningsfuld i forhold til vælgernes evne til at gå sammen og få ting til at ske, lyder det optimistisk fra den nu tidligere præsidentkandidat.

Klimavenlig guvernør dropper sit præsidentkandidatur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce