Kilder: Gibraltar vil torsdag frigive iransk tankskib


Kilder: Gibraltar vil torsdag frigive iransk tankskib

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Torsdag udløber Gibraltars tilladelse til at tilbageholde iransk tankskib. Den skal ikke fornys, siger kilder.

Gibraltar vil torsdag frigive et beslaglagt iransk tankskib, oplyser anonyme kilder til den britiske avis The Sun.

Britiske styrker opbragte olietankeren "Grace 1" nær Gibraltar 4. juli.

Det blev begrundet med mistanke om, at skibet skulle levere olie til Syrien i strid med EU's sanktioner mod Syrien.

Den påstand har Iran flere gange afvist og krævet, at tankskibet bliver frigivet.

Højesteret i Gibraltar udstedte 19. juli en tilladelse til at tilbageholde tankskibet i yderligere 30 dage indtil 15. august.

Ifølge anonyme kilder, som er tætte på Gibraltars chefminister, Fabian Picardo, vil han ikke bede om at få forlænget tilladelsen til at tilbageholde skibet.

Chefministeren skal ifølge kilderne være tilfreds med, at olietankeren ikke længere har kurs mod Syrien.

- Der er ingen grund til at holde "Grace 1" i Gibraltar et øjeblik længere, hvis ikke vi har grund til at tro, at det bryder sanktionerne mod det syriske regime, citerer The Sun en kilde for at sige.

Sagen er en af en række sager, der har øget spændingerne mellem Iran og Storbritannien. Men også USA er dybt involveret i konflikten.

De seneste ni måneder har især Hormuzstrædet dannet ramme om konflikten.

Hormuzstrædet, der forbinder Den Persiske Golf og Omanbugten, er ekstremt vigtigt for verdens olieeksport.

Storbritannien havde oprindeligt lagt op til at indsætte en europæiskledet flådemission i området. Men i august er briterne gået sammen med USA om at etablere en flådemission i Hormuzstrædet.

Det har medført, at både Tyskland og Frankrig ikke ønsker at deltage i missionen, hvis den ledes af USA.

Det skyldes, at præsident Trump har trukket USA ud af den atomaftale, som blandt andet USA og EU indgik med Iran i 2015.

Også i Danmark er opbakningen til dansk deltagelse i flådemissionen begyndt at svinde en smule ind, efter at Storbritannien har slået sig sammen med USA.

Kilder: Gibraltar vil torsdag frigive iransk tankskib

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce