Jordskælv med styrke på over syv ryster Ecuador


Jordskælv med styrke på over syv ryster Ecuador

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kraftigt jordskælv, der ramte Ecuador tidligt fredag morgen, kunne mærkes i hele landet, siger præsident.

Et dybt jordskælv med en beregnet styrke på 7,5 har ramt Ecuador tæt på grænsen til Peru fredag morgen.

Det oplyser USA's agentur for geologiske undersøgelser, USGS. Skælvet ramte 224 kilometer sydøst for byen Ambato og havde en dybde på 132 kilometer.

Først lød meldingen fra USGS, at jordskælvet, der ramte klokken 5.17, havde en styrke på 7,7.

Trods styrken på skælvet, har der ikke på noget tidspunkt været tegn på, at der var fare for, at det ville udløse en tsunami.

Perus geofysiske institut har registreret to efterskælv med en beregnet styrke på på 6,06 og 6,6 i de følgende 30 minutter selve jordskælvet.

Landets præsident, Lenin Moreno, skrev på Twitter, at "indledende rapportering af jordskælvet nær Mascas (omtalt hovedstad i Morona Santiago, red.) viser ikke store ødelæggelser, står der ifølge AFP.

Skælvet, skrev han, kunne mærkes i hele landet.

En borger i byen Cuenca, der ligger 253 kilometer fra skælvets epicentrum, beskrev rystelserne som "stærke", fremgår det på hjemmesiden for European-Mediterranean Seismological Centre.

En anden borger i samme by har fortalt, at det gav "en god rystelse på 30 sekunder".

I april 2016 blev Ecuador ramt af det værste jordskælv i knap 70 år. Flere end 600 mennesker omkom.

Ødelæggelserne skabte skader for flere milliarder kroner, og skælvet blev målt til 7,8.

Jordskælv med styrke på over syv ryster Ecuador

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce