Europarådschef vil mægle i fastlåst fangekonflikt

Tilhængere af Oleg Sentsov demonstrerer for hans og andre politiske fangers løsladelse under en protest i Ukraines hovedstad, Kiev, i juli.

Europarådschef vil mægle i fastlåst fangekonflikt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommissær vil mægle mellem Rusland og Ukraine. Det sker, mens en ukrainsk fange sultestrejker på tredje måned.

Europarådets menneskerettighedschef har tilbudt at mægle mellem Rusland og Ukraine, således at fanger tilbageholdt af begge lande kan blive frigivet.

Tilbuddet fra menneskerettighedskommissær Dunja Mijatović kom allerede tidligere i august, men blev først offentliggjort ved midnat til tirsdag.

Tilbuddet kommer, mens bekymringer for den ukrainske filminstruktør Oleg Sentsovs helbred vokser. Den 42-årige ukrainer fra Krim-halvøen har sultestrejket i et russisk fængsel siden maj.

I breve dateret 9. august opfordrer Dunja Mijatović de to landes udenrigsministre til hurtigst muligt at træffe beslutninger for at beskytte de fanger, der har siddet fængslet siden 2014, hvor Rusland annekterede Ukraines Krim-halvø.

Mijatović beklager manglen på fremskridt i forhandlinger vedrørende de tilbageholdte fanger og tilbyder at hjælpe med at komme videre fra det nuværende dødvande.

I sidste uge var den britiske instruktør Ken Loach og den fransk-schweiziske filminstruktør Jean-Luc Godard blandt flere end 100 kulturpersonligheder, der appellerede til Ruslands præsident, Vladimir Putin, om at løslade Oleg Sentsov.

Også den franske præsident, Emmanuel Macron, har opfordret til en omgående "humanitær løsning" for Sentsov. Han er af en russisk militærdomstol blevet idømt 20 års fængsel for terrorplaner i 2015.

Kritikere mener dog, at fængslingen af Oleg Sentsov er politisk motiveret.

Sentsovs advokat oplyser, at hans tilstand hurtigt forværres.

Rusland og Ukraine er begge medlemmer af Europarådet, der fokuserer på menneskerettigheder og retsstatsprincipper og er helt adskilt fra EU.

Europarådschef vil mægle i fastlåst fangekonflikt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce