Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

EU's udenrigschef: EU står sammen bag todelt Jerusalem

Jerusalem bør være hovedstaden både i Israel og en fremtidig Palæstinensisk stat, lyder det fra EU's udenrigschef, Federica Mogherini.

EU's udenrigschef: EU står sammen bag todelt Jerusalem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trumps udmelding om Jerusalem har en "potentielt bekymrende virkning", siger EU-udenrigschef Mogherini.

Jerusalem bør være hovedstaden for både Israel og en fremtidig palæstinensisk stat.

Sådan lyder det fra EU's udenrigschef, Federica Mogherini, torsdag i Bruxelles.

Udtalelsen kommer som en reaktion på, at USA's præsident, Donald Trump, onsdag har anerkendt Jerusalem som Israels hovedstad.

- Den Europæiske Union har en klar fælles holdning. Vi tror, at en realistisk løsning på konflikten mellem Israel og Palæstina er baseret på to stater med Jerusalem som hovedstad i begge.

- Den Europæiske Union og dens medlemslande vil fortsætte med at respektere international konsensus, siger hun.

Hun påpeger, at Trumps udmelding om Jerusalem kan have en "potentielt bekymrende virkning".

- Det er et meget skrøbelig sammenhæng. Det har potentiale til at sende os tilbage til endnu mørkere tider end dem, vi allerede lever i, advarer hun.

På et møde, der blev afholdt tirsdag, diskuterede den europæiske udenrigschef emnet med USA's udenrigsminister, Rex Tillerson.

- Jeg har gjort vores uenighed om beslutningen klar. Det samme gjorde alle EU's 28 udenrigsministre, der mødtes med ham samme dag, siger hun.

Mogherini meddeler, at hun og EU's udenrigsministre vil drøfte Jerusalem med den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, i næste uge.

- Vi tror, at dette svære øjeblik kræver et endnu større engagement for at skabe fred.

- Den mest presserende prioritet er nu, at alle relevante aktører undgår yderligere at eskalere spændingerne i området, sig hun.

Hun slår fast, at det, der sker i Jerusalem, har betydning for hele regionen og verden.

Ud over at melde ud, at det er på tide at anerkende byen som Israels hovedstad, bebudede Trump at flytte USA's ambassade til Jerusalem.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark