Demonstranter blokerer Pamplonas gader op til tyreløb

En større gruppe halvnøgne aktivister lagde sig fredag ned på gaderne forud for tyreløbene i Pamplona. Aktionen, som var en protest mod dyrplageri, blev udført af dyreværnsgrupperne AnimalNaturalis og Peta. I gaderne havde demonstranterne også tegnet skitser af døde tyre, som politiet gør det i forbindelse med drabsefterforskning.

Demonstranter blokerer Pamplonas gader op til tyreløb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dyreværnsgrupper siger, at tyre dræbes ved tyrefægtninger efter omstridt løb gennem smalle, snoede gader.

En større gruppe halvnøgne aktivister lagde sig fredag ned på gaderne med falske spyd monteret på deres rygge forud for tyreløbene i Pamplona.

Aktivisterne, der kalder tyreløb dyrplageri, demonstrerede i forbindelse med San Fermin-festivalen.

Aktionen var en protest mod dyrplageri, og den blev udført af dyreværnsgrupperne AnimalNaturalis og Peta. Spyddene i demonstranternes rygge var en henvisning til tyrefægtning, hvor spyd stikkes i tyrene for at svække dem gradvist i arenaen.

I gaderne havde demonstranterne også tegnet skitser af døde tyre, som politiet gør det i forbindelse med drabsefterforskning.

- At støtte tyreløb er det samme som at støtte tyrefægtning, da de tyre, der løber gennem byen om morgen, bliver tortureret og dræbt senere på dagen i tyrefægterarenaen, siger Aida Gascon, som er talskvinde for AnimalNaturalis.

Gascon siger, at mange har indtrykket af, at tyrene efter løbet sendes på græs, mens de reelt dræbes i tyrefægtninger.

Traditionen tilskriver, at tyrene hver dag under festivalen bliver sluppet løs og drives gennem byens smalle, snoede gader i en form for panikløb, der afsluttes, når de er nået frem til en indhegning.

Festivalen tiltrækker årligt omkring en million besøgende. Ud over tyreløbene bruger gæsterne blandt andet tiden på at danse, spise mad og drikke alkohol.

San Fermin-festivalen er en af en række forskellige "fiestas" i Spanien med tyreløb. Den blev gjort berømt af Ernest Hemingways roman "Og solen går sin gang".

Tilhængere af tyreløbet siger, at den berømte festival ikke ville være den samme store begivenhed uden løbene, og de henviser til, at de indbringer millioner af euro til byen hvert år.

- De (aktivisterne, red.) er uden omtanke med hensyn til de økonomiske perspektiver. Pamplona lever af San Fermin. Mange lokale er hele året afhængige af, hvad der sker i den uge, hvor festivalen finder sted, siger den 44-årige tyrefægter Angel Gomez Escorial.

En dansk demonstrant var fredag med i en større gruppe af halvnøgne aktivister, som protesterede mod tyreløb i forbindelse med San Fermin-festivalen i Pamplona.
En dansk demonstrant var fredag med i en større gruppe af halvnøgne aktivister, som protesterede mod tyreløb i forbindelse med San Fermin-festivalen i Pamplona.
Foto: Jim Hollander/Ritzau Scanpix

Demonstranter blokerer Pamplonas gader op til tyreløb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce