Britisk minister åbner for mulig udlevering af Assange

Den britiske indenrigsminister, Sajid Javid, siger til britiske BBC, at han har underskrevet en begæring fra USA om at få udleveret Julian Assange. Det er dermed nu op til en britisk domstol at afgøre, hvorvidt WikiLeaks-stifteren skal udleveres til amerikanerne. Det siger Javid til BBC.

Britisk minister åbner for mulig udlevering af Assange

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er nu op til en britisk domstol at afgøre, hvorvidt WikiLeaks-stifteren skal udleveres til USA.

Den britiske indenrigsminister, Sajid Javid, siger til det britiske medie BBC, at han har underskrevet en begæring fra USA om at få udleveret Julian Assange.

Det er det formelle skridt, der baner vejen for, at en britisk domstol at afgøre, hvorvidt WikiLeaks-stifteren skal udleveres til amerikanerne. Det siger Javid til BBC.

- Assange er retmæssigt fængslet her. Der foreligger en anmodning fra USA om at få ham udleveret. Det er op til en domstol at afgøre i morgen. Jeg underskrev i går begæringen fra USA og godkendte, at sagen behandles ved en domstol i morgen, siger han torsdag til BBC's radio.

Javid har med underskrivelsen åbnet muligheden for, at Assange kan udleveres til USA.

Javid understreger, at beslutningen i sidste instans er op til domstolene.

- Men en meget vigtig del er op til indenrigsministeren, og jeg ønsker at sikre, at retfærdigheden hele tiden sker fyldest, så jeg har underskrevet udleveringsbegæringen.

Det amerikanske justitsministerium sendte formelt begæringen om en udlevering i sidste uge. Dette blev først offentliggjort tirsdag.

Assange er i USA anklaget for gennem WikiLeaks at offentliggøre store mængder fortrolige amerikanske dokumenter om krigene i Afghanistan og Irak. Ifølge ministeriet har Assange forbrudt sig mod loven om spionage.

I sidste måned rejste det amerikanske justitsministerium 17 nye sigtelser mod Assange. Han sigtes for at have hjulpet den tidligere amerikanske efterretningsofficer og whistleblower Chelsea Manning med at skaffe fortrolig information.

Ifølge anklagerne har Julian Assange "risikeret alvorlig skade" mod USA. Det skal være sket ved offentliggørelsen af flere tusinde hemmelige dokumenter. Assange skal blandt andet have bragt fortrolige kilder for de amerikanske styrker i potentiel fare.

Sverige har besluttet sig for at genoptage efterforskningen af en voldtægtssag mod Assange. Men Sverige har ikke begæret ham udleveret endnu.

Assange blev 11. april anholdt på Ecuadors ambassade af britisk politi. På det tidspunkt havde han opholdt sig på ambassaden i næsten syv år.

Britisk minister åbner for mulig udlevering af Assange

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce