Amazon vil sende "Ringenes Herre" som tv-serie

Amazon siger, at den kommende tv-serie baseret på "Ringenes Herre" vil udforske nye udviklinger i historierne i den berømte fantasy-trilogi af J.R.R. Tolkien. Foto fra Peter Jacksons filmatisering af trilogien.

Amazon vil sende "Ringenes Herre" som tv-serie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tolkiens trilogi vil få premiere som tv-serie på Amazons streamingtjeneste, Prime Video.

Internetvirksomheden Amazon.com meddeler, at den har købt de globale tv-rettigheder til "Ringenes Herre" til en tv-serie, som vil få premiere på selskabets streamingtjeneste, Prime Video.

Beslutningen er udtryk for en ny kurs i Amazon. Selskabet vil fremover producere serier med bredere appel end tidligere for at tiltrække flere til selskabets shopping- og streamingklub, Prime.

-"Ringenes Herre" er et kulturelt fænomen, som har appelleret til generationer af fans gennem litteratur og på biograflærredet, siger Sharon Tal Yguado, som leder afdelingen for tv-serier i Amazon Studios.

Den kommende tv-serie vil ifølge Amazon udforske nye udviklinger i historierne i den berømte fantasy-trilogi af J.R.R. Tolkien. Den opfattes som en potentiel rival til "Game of Thrones", og der er fra begyndelsen spekulationer om spin-offs.

Folkene bag boet efter Tolkien har også været ude med følere hos Netflix og HBO, skriver Hollywood-hjemmesiden Deadline. Den opgiver, at rettighederne har kostet omkring 200 millioner dollar (1,3 milliard kroner).

Ifølge Variety var den øverste leder i Amazon, Jeff Bezos, personligt involveret i forhandlingerne om rettighederne.

Ifølge Variety er det usædvanligt, at Bezos, der er kendt som fan af fantasy og science fiction, er personligt involveret i forhandlinger for Amazon Studios.

Bestræbelser på at få udviklet "Ringenes Herre" som tv-serie ligger i tråd med Bezos' erklærede målsætning om at få Amazon Studios væk fra niche-produktioner.

Tidligere serier som "Transparent" og "Mozart in the Jungle" har ikke en bred international appel.

Den sidste film i trilogien om Ringenes Herre, "Kongen vender tilbage", løb med 11 gyldne statuetter ved Oscar-uddelingen i 2004. Som den første eventyrfilm nogensinde i Oscar-historien blev den kåret som den bedste film. Og Peter Jackson fik en Oscar for "Bedste instruktør".

Amazon vil sende "Ringenes Herre" som tv-serie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce