Akademi vil uddele to nobelpriser i litteratur i 2019

Nobelstiftelsen og akademiets sekretær, Anders Olsson.

Akademi vil uddele to nobelpriser i litteratur i 2019

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nobelstiftelsen mener, at akademiet har ryddet op efter sexskandale, der udløste stor krise.

Det Svenske Akademi vil i år uddele to nobelpriser i litteratur, oplyser Nobelstiftelsen og akademiets sekretær, Anders Olsson, ifølge Dagens Nyheter.

Den ene bliver den pris, som akademiet ikke fik uddelt i 2018, og så prisen for 2019.

- Der bliver to nobelpriser, som vi håbede på, siger Olsson.

Nobelstiftelsen mener, at Det Svenske Akademi har ryddet op efter den krise, som prægede institutionen sidste år. Nobelstiftelsen leder den fond, som sikrer økonomien bag nobelpriserne.

Olsson fortæller, at der har været lange diskussioner, før akademiet blev enig med Nobelstiftelsen om at genoptage uddelingen af litteraturprisen.

- Ja, men jeg vil ikke gå i detaljer om det nu. Hovedsagen er, at vi kom til enighed, siger han.

Horace Engdahl tvinges til at forlade Det Svenske Akademi, oplyser Nobelstiftelsens pressechef, Mikael Østlund, til Svenska Dagbladet.

Engdahl var i en lang årrække akademiets permanente sekretær og ansigtet udadtil, når nobelprisen i litteratur blev tildelt. Men han har spillet en kontroversiel rolle under de seneste års krise i akademiet.

Kritikere har sagt, at akademiet ikke kunne arbejde videre med ham som deltager.

Skandalen om akademiet stod i fuldt flor, da 18 kvinder i 2017 stod frem og fortalte, at de var blevet udsat for seksuelle overgreb af en mand med nære bånd til akademiet.

Det var 4. maj sidste år, at Anders Olsson måtte gå den tunge gang og meddele, at der ikke blev nogen nobelpris i litteratur for 2018.

Han forklarede det med, at der var "en mindsket tillid til akademiet i omverdenen".

- I år har vi haft en uvanlig situation og et udmattet akademi. Vi må have respekt for prismodtagerne, tidligere prismodtagere og fremtiden. Vi må være troværdige som institution, forklarede han dengang nyhedsbureauet TT.

Centralt i striden i akademiet stod forfatteren og akademimedlemmet Katarina Frostenson og hendes mand, Jean-Claude Arnault. Beskyldninger om, at han havde begået overgreb på kvinder i akademiet og i akademiets lejligheder.

Da historien brød i pressen, skilte den akademiets medlemmer og lammede dets arbejde. Flere medlemmer af akademiet valgte at træde ud.

Arnault selv blev i september sidste år dømt for to tilfælde af voldtægt. Det blev takseret til to et halvt års fængsel.

Arnault var i flere år mistænkt for at lække navnene på prismodtagere.

Akademi vil uddele to nobelpriser i litteratur i 2019

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce