Vejle-pige i miljøbevidst Miss-konkurrence

Klaudia Parsberg er helt symbolsk fotograferet på Amager Strandpark med vindmøller i baggrunden. Hun deltager som Danmarks repræsentant i Miss Earth-konkurrencen på Filippinerne.
Foto: Kauther Al Hamami

Vejle-pige i miljøbevidst Miss-konkurrence

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

25-årige Klaudia Parsberg rejser til Filippinerne for at del-tage i Miss Earth-konkurrencen sammen med 90 piger fra hele verden.

VEJLE: Vejle-pigen Klaudia Parsberg forbereder sig lige nu på at rejse til Filippinerne. Den 7. oktober vinker hun farvel til familie og venner og sætter kurs mod Manila, hvor hun er Danmarks repræsentant ved den internationale Miss Earth-konkurrence, der er verdens tredjestørste skønhedskonkurrence.

Konkurrencen handler om meget andet end skønhed, den har nemlig fokus på miljøbevidsthed og på, hvad vi hver især kan gøre for at passe godt på miljøet.

25-årige Klaudia Parsberg har 90 konkurrenter fra hele verden, og hun er på forhånd vurderet til at være blandt de otte største favoritter til titlen.

- Det er jeg selvfølgelig glad for. Men for mig handler det lige så meget om at fortælle andre, hvad vi gør i Danmark for at passe på miljøet og, hvad jeg selv personligt bidrager med. Jeg er bevidst om at spare på vand, el og energiforbruget i det hele taget, fortæller Klaudia Parsberg.

Hun er i øjeblikket i gang med at gøre sin hf-eksamen færdig, og pudsigt nok er det de naturvidenskabelige fag, hun lige nu er optaget af. Bagefter vil hun læse psykologi ved Københavns Universitet.

- Lige nu træner jeg på catwalken, men jeg øver mig også i at kunne svare på spørgsmål om dansk miljøpolitik. Jeg skal kunne fortælle om Danmarks satsning på vindmøller og vedvarende energi samt, om at vi er gode til at sortere affald. Det er en del af konkurrencen, at man skal kunne svare på den type spørgsmål, og jeg vil da gerne kunne inspirere andre med, hvad vi gør i Danmark, siger hun.

Rollemodel

Klaudia Parsberg deltog i fjor i Miss Universe-konkurrencen, og hun var blandt de seks finalister, der kæmpede om titlen, men hun vandt ikke. Til gengæld vandt hun dengang publikums hjerter og fik posten som såkaldt "first runner up", det vil sige den, der afløser vinderen, hvis hun skulle fortryde.

Når hun i fjor valgte at melde sig til konkurrencen, var det ud fra ønsket om at være rollemodel og hjælpe andre, der som hun selv har været syg af anoreksi. Hun var dengang igennem et hårdt sygdomsforløb men er i dag helt rask.

Klaudia Parsberg er kendt i dansemiljøet i Vejle, hun har i mange år danset hos Diana Pedersen i DK Dans og senere hos Morten Bruun Jespersen i DanseQuilibrium.

Hun har også gået på musicalhøjskolen i Snoghøj og har som danser medvirket i flere musicals på Vejle Musikteater.

Desuden har hun medvirket i flere musicals i København, hvor hun bor i dag.

Vejle-pige i miljøbevidst Miss-konkurrence

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce