Trods oversvømmelse i Oldenborggade: Klimasikring bremser ikke monsterregn

Vandet stod højt i Oldenborggade under skybrud i slutningen af juli og starten af august, men vandet blev ikke bremset af den nye klimasikring, fastslår man fra Kanalbyens side. Arkivfoto: Klaus Madsen

Trods oversvømmelse i Oldenborggade: Klimasikring bremser ikke monsterregn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Da Oldenborggade for nylig forvandlede sig til et badekar, var det ikke på grund af klimasikring i Kanalbyen. Kajkanten er forsynet med udløb og kontraklapper, som sikrer, at vandet kan forsvinde.

Fredericia: Flere gange i denne sommer har monsterregn og skybrud sat Oldenborggade under vand - en enkelt gang i en grad, så der kunne sejles i kajak i gaden. Men at Oldenborggade udviklede sig til et badekar skyldes ikke, at der er etableret klimasikring langs Gl. Havn og Kanalbyen, understreger chefkonsulent i Kanalbyen Henning Bøgh.

- Det har været fremme, at klimasikringen var grund til, at der stod vand i gaderne, men den sammenhæng er der ikke. Vandet stod højt i Oldenborggade, men ikke så højt, at det ville være løbet ud over kajkanten, som den var før, der blev klimasikret, påpeger Henning Bøgh.

Klimasikringen er lavet for at forhindre oversvømmelser fra vandsiden, og omvendt er der lavet sikringer i form at udløb direkte til havnebassinnet i moleanlægget.

- Vi har blandt andet et udløb der, hvor den gamle dok lå. De er udstyret med en kontraklap, så de lukker til, hvis vandet kommer udefra, siger Henning Bøgh.

Det var ikke klimasikringen, som var skyld i, at Oldenborggade stod under vand. Det var fordi vandet ikke kunne trække hurtigt nok væk i vejristene.
Chefkonsulent Henning Bøgh, Kanalbyen

Større riste

Fredericia Kommunes vejafdeling er i gang med overvejelser om, hvilke tiltag der kan gøres for at undgå, at voldsomme skybrud får Oldenborggade til at stå under vand.

- Det var helt ekstremt, og når det regner så kraftigt og hurtigt, så er udfordringen, at vandet løber hen over vejristene. Dem kunne man måske med fordel skifte til riste, der kan tage mere fra, siger Henning Bøgh.

Den løsning benytter man i København, hvor der langs fortovskanterne i gaderne tæt på kajen er nedlagt brede lange riste, hvor vandet kan trække væk.

De kraftige skybrud gav ikke udfordringer i det nye Sdr. Voldgade-kvarter.

- Der stod selvfølgelig vand, som ikke lige kunne trække væk, men der er lagt riste tæt på husene og rundt i vejanlægget, og det fungerede, siger Henning Bøgh.

Trods oversvømmelse i Oldenborggade: Klimasikring bremser ikke monsterregn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce