Tørstige danskere: Carlsberg er løbet tør for påskebryg

Tuborg Påskebryg er helt udsolgt fra bryggeriet. Hvis man skal fylde påskebordet med den populære øl, skal man nå at få fat i de øl, som butikkerne stadig har på hylderne. Foto: Carlsberg

Tørstige danskere: Carlsberg er løbet tør for påskebryg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tuborg Påskebryg har allerede nu solgt 25 procent flere øl end sidste år. Carlsberg kan ikke nå at producere flere.

Fredericia: Lagrene på Carlsberg er ryddet - som i helt støvsuget - for påskebryg.

Den over 100 år gamle Tuborg Påskebryg blev for første gang brygget i Tuborg bryggerierne i Hellerup i 1906, men er siden 1979 blevet brygget i Fredericia. Den populære højtidsøl ser ifølge Carlsberg ud til at sælge mindst 2.000.000 liter i år. Det er det bedste resultat siden 2015.

- Tuborg Påskebryg har solgt 25 procent mere på nuværende tidspunkt end sidste år. Desværre betyder det, at vi løber tør for Tuborg Påskebryg i dag. Der er ikke flere påskebryg på dåse nu. For at sikre, at barer og restauranter har påskebryggen i påskedagene, sælger vi de sidste flaskeøl til landets barer og restauranter. Det betyder, at de flasker, der er i butikkerne nu, er de absolut sidste, fortæller Carlsbergs pressechef Kasper Elbjørn.

Carlsberg forventer, butikkerne løber tør i næste uge.

Påskebryg
  • 1: Tuborg Påskebryg
  • 2: Harboe Påskebryg
  • 3: Harboe P for påske
  • 4: Willemoes Påskebryg
  • 5: Påskebryg fra Svaneke Påskebryg
  • 6: Thisted Øko Påskebryg
  • 7: Jacobsen Påske Ale
  • 8: Ørbæk Påskebryg
  • 9: Albani Påskebryg
  • 10: Indslev Påskebryg

Kilde: Nielsen Scantrack 15/3 2018

Jacobsen Påske Ale er også udsolgt

Grænsebutikkerne har købt stort ind, så her forventer Carlsberg, der er øl helt frem til påsken. Men dermed skal man altså en tur over grænsen, hvis trangen er til Tuborgs påskebryg på dåse.

Jacobsen Påske Ale er også udsolgt fra bryggeriet. Det blev den allerede i sidste uge. Der findes stadige butikker, hvor den er på lager, oplyser Kasper Elbjørn.

Carlsberg løb også tør for julebryg i 2017. Julebryggen var så populær, at den blev revet ned fra hylderne. Carlsberg oplyser, at salg af højtidsøl svinger, så det er svært at forudsige, hvor meget der skal brygges.

Tørstige danskere: Carlsberg er løbet tør for påskebryg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce