Medarbejder fik voldsomt stød: Arbejdet på Gl. Lillebæltsbro er gået i stå

Det langstrakte reparationsarbejde på Den Gamle Lillebæltsbro er ramt af forsinkelse, da en arbejder fik stød. Arkivfoto: Sofie Secher Karlsen

Medarbejder fik voldsomt stød: Arbejdet på Gl. Lillebæltsbro er gået i stå

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tempoet er sat helt ned på arbejdet på den Gamle Lillebæltsbro efter en af entreprenørerne på broen fik stød under arbejdet 29. maj. Alt undersøges og tiltag skal øge sikkerheden. Vejdirektoratet håber på løsning indenfor dage.

Lillebælt: Det store reparationsarbejde på Den Gamle Lillebæltsbro er nærmest gået i stå. Fredag blev der stort set ikke arbejdet på broen.

Siden en medarbejder 29. maj fik et voldsomt stød og efterfølgende måtte indlægges en nat til observation, har arbejdet været sat på vågeblus. Uheldet skete blot en uge efter, at broen blev spærret i forbindelse med den omfattende renovering.

- Vi kender endnu ikke den direkte årsag til, at medarbejderen fik stød, men vi har taget situationen meget alvorligt. Eksperterne vurderer, at der er tale om, at der opstår spænding fra el-ledningerne til togene, eller der opstår et magnetfelt. Det er en situation, der aldrig er set før, men vi arbejder i denne omgang også tæt på jernbanebroen, siger Shahriar Honar, specialkonsulent ved Vejdirektoratet.

Den pågældende medarbejder kunne ifølge Shahriar Honar selv opsøge skadestuen efter episoden, og han vendte også tilbage til arbejdet, efter han havde været observeret natten over.

- Men alene det, at han kunne få stød, har bekymret os, og derfor har vi siden været meget forsigtige med vores indsats på broen, siger Shahriar Honar.

Vi kender endnu ikke den direkte årsag til, at medarbejderen fik stød, men vi har taget situationen meget alvorligt. Eksperterne vurderer, at der er tale om, at der opstår spænding fra el-ledningerne til togene, eller der opstår et magnetfelt. Det er en situation, der aldrig er set før, men vi arbejder i denne omgang også tæt på jernbanebroen.
Shahriar Honar, specialkonsulent ved Vejdirektoratet
20 uger skal Den Gamle Lillebæltsbro efter planen være lukket for biler, men måske bliver arbejdet forsinket. Arkivfoto: Sofie Secher Karlsen
20 uger skal Den Gamle Lillebæltsbro efter planen være lukket for biler, men måske bliver arbejdet forsinket. Arkivfoto: Sofie Secher Karlsen

Ingen risiko i det fri

Der var på forhånd taget forholdsregler for sikkerheden, som både Banedanmark og Vejdirektoratet har stort fokus på. Der skal bæres specielle handsker, og der er foreskrifter for forsigtighed, hvis man arbejder med flere stykker jern.

- Når man arbejder ved siden af en jernbane, så er der tale om et risiko-område, uanset om det er på broen eller ej, siger Shahriar Honar.

Men at der var risiko for stød, var ikke en situation, man havde forudset.

- Som sagt er det aldrig observeret før på broen, men nu har vi sat alle eksperter ind på at finde en løsning. Det kan være en løsning, hvor der ligesom i vores hjem er et relæ, som slår fra, hvis der sker en kortslutning.

- Når der er folk under arbejdet, der kan få stød, er der så også risiko for folk på gangstien eller på Bridgewalking?

- Det har vi selvfølgelig fået undersøgt straks, men det er ikke tilfældet. De er uden for det felt, hvor der åbenbart kan opstå spænding, siger Shahriar Honar.

Tidsplan under pres

Siden uheldet har reparationsarbejdet gået yderst forsigtigt frem. Det betyder, at tidsplanen for reparationen er sat under pres.

- Det har givet os forsinkelse, men vi håber, at vi kan indhente det. Vi har en stram tidsplan, og den skal holdes, siger projektchefen.

Episoden er blevet anmeldt til Arbejdstilsynet, men da den ansatte var tilbage på arbejde inden 24 timer, gør tilsynet ikke mere ved sagen.

Både Fredericia og Middelfart kommuner er blevet orienteret om udfordringerne på den gamle bro. Broen skal være spærret i 20 uger, mens der arbejdes på at få skiftet betondækket og lagt ny vejbelægning.

- Vi er kommet et stykke, men vi ikke så langt, som vi kunne ønske. Det skal vi have indhentet, når vi kommer i gang for fuld styrke igen, og det, håber jeg, sker indenfor nogle dage, siger Shahriar Honar.

Medarbejder fik voldsomt stød: Arbejdet på Gl. Lillebæltsbro er gået i stå

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce