Ewii: Milliardinvestering skal gøre gavn

- Vi var oprigtigt i tvivl om, hvorvidt fibernettet overhovedet er fremtiden, siger adm. direktør for Ewii A/S Lars Bonderup Bjørn. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Ewii: Milliardinvestering skal gøre gavn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der ligger for en milliard kroner optiske fiberkabler fordelt i jorden i landområder og byer fra Middelfart til Vejen, og nu vil Ewii A/S have forbrugerne til at koble sig på. Det er en del af selskabets fremtidige strategi, som både forskere og antropologer har sat fingeraftryk på.

Trekantområdet: 30.000 husstande kan med et enkelt klik trykke sig ind på lynhurtigt fibernet, hvis de vil, og det bliver et af energikoncernen Ewiis fokusområder at få flere til at gøre det. Over en milliard kroner er brugt på at lægge optiske kabler og rejse pop-up stationer, og det når ud til 100.000 husstande.

- Vi har seriøst overvejet, om vi skulle give op og sætte det til salg, for vi var oprigtigt i tvivl om, hvorvidt fibernettet overhovedet er fremtiden, siger adm. direktør for Ewii A/S Lars Bonderup Bjørn.

Men kloge forskerhjerner fra DTU, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet har overbevist Ewii om at holde fast.

- Fibernettet er blandt andet forudsætning for, at det kommende 5G-net kan fungere. Alternativet er, at der skal opstilles sendemaster for hver 300 meter herfra til Vejle, Fredericia og Middelfart, siger Lars Bonderup Bjørn.

Desuden har fibernettet en høj sikkerhed og kan rumme den datakraft, som skal til for at navigere førerløse biler og fremtidens digitale konsultationer.

- Så vi er blevet overbevist om, at fibernettet skal vi ikke bare beholde, vi skal slås for at få flere med, siger direktøren.

Vi sikrer, at der altid er strøm i kontakten, varme i radiatoren, drikkevand i hanen og hurtigt fibernet - livets selvfølgeligheder.
Fra koncernstrategisk mission og vision for Ewii A/S
Prisen låst i tre år
Det er ti år siden det daværende repræsentantskab i Trefor besluttede at rulle lynhurtigt fibernet ud i hele Trekantområdet.Filosofien var at lægge fibernettet ud til landområderne først og derefter koncentrere sig om områdets store byer.

Investeringen har været i milliardklassen, men er ved at være gjort, og nu har Ewii besluttet at sætte alle kræfter ind på at få flere kunder koblet på.

Selskabet tilbydet gratis tilslutning og gratis opkobling frem til 1. januar.

De nuværende kunder får samtidig sikkerhed for, at prisen ikke bliver hævet de kommende tre år.

Grundigt forarbejde

1. januar tiltrådte han jobbet som direktør for den skandaleramte energikoncern, og 6. februar mødtes han med bestyrelsen for at sætte de første pejlemærker i en ny strategi. Ud over at slippe bedst og hurtigst muligt af med dyre udviklingsselskaber og andre underskudsgivende forretninger skulle der træffes beslutning om det lange træk.

- Vi ville tilbage til kernevirksomheden, og i forhold til fibernettet fik jeg frie hænder til at finde ud af, om vi skulle kappe den gren, siger Lars Bonderup Bjørn.

Universiteter og institutter, store virksomheder og konsulenter har sammen med et hold antropologer været inde over processen, hvor ledelse og en stor gruppe medarbejdere har været med til at lægge en ny kurs for Ewii.

11 mindre arbejdsgrupper har sat fokus på forskellige dele af virksomhedens fremtid, og resultaterne bandt Lars Bonderup Bjørn efter sommerferien sammen i en strategi, som bestyrelsen har sagt ja til, de ansatte er blevet orienteret om, og repræsentantskabet torsdag præsenteres for.

- Jeg har aldrig været med til en proces af den karakter. Det har været en øjenåbner indenfor mange områder, siger Lars Bonderup Bjørn.

Fem mia. kroner på spil

Forskere og antropologer har i fællesskab kunnet give et billede af, hvordan fremtidens forbrugere vil agere, og hvordan det kommer til at påvirke en branche, som arbejder med el, vand, varme og fiberforbindelser.

- Ikke mindst el-området kommer til at udfordre os. El-biler, opvarmning med el, datacentre, osv. vil udløse et kæmpe efterspørgsel på el, som vi skal kunne håndtere. Samtidig vil der opstå flere private el-løsninger med sol og vind, hvor vi i perioder skal aftage strøm og ellers være klar til at levere. Det giver behov for at kunne lagre strøm, så i vores strategi indgår også overvejelser om på længere sigt at etablere en batteripark, siger Lars Bonderup Bjørn.

Både indenfor el- og vand-området står investeringer i kø i fremtiden. Elnettet har svage punkter, som skal sikres, og drikkevandet skal renses for at imødekomme risikoen for pesticider.

- Vi har meldt ud, at hvis man stiller op som kandidat til det kommende repræsentantskab, så vil man kunne få indflydelse på fremtidige investeringer i størrelsesordenen fem milliarder kroner, og det rammer ikke helt skævt, siger Lars Bonderup Bjørn.

Ewii: Milliardinvestering skal gøre gavn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce