En ud af to millioner: Fisker fik ekstremt sjælden fangst

Fisker Lars Hast var ikke i tvivl om, at det var en sjældenhed han havde i sit garn, da han lørdag morgen fangede den blå hummer. Han har i sine mange år som fisker aldrig set en hummer i kongeblå farve, og angiveligt er det kun en ud af to millioner, der har den genfejl. Foto: Privat

En ud af to millioner: Fisker fik ekstremt sjælden fangst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fisker Lars Hast fra Skærbæk trak et sjældent lod, da der lørdag morgen lå en blå hummer i hans net ved Trelde Næs. Hummeren kan fremover ses i det store akvarium i Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.

Skærbæk: En ud af to millioner hummere svømmer rundt som blå, og dermed var det noget af en sjældenhed, at en blå hummer tidligt lørdag morgen dukkede op i nettet hos fisker Lars Hast fra Skærbæk.

- Jeg har ikke oplevet det før, og jeg ved, at det er meget sjældent, så jeg tog med det samme kontakt til Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, for at høre, om de var intereresseret i at få den, og det var de, fortæller Lars Hast.

Akvarieassistent Camilia Kryger fra museet satte straks kursen mod Skærbæk for hurtigst muligt at få den sjældne fangst bragt til Esbjerg.

- Vi har et par blå hummere i forvejen, og de er sjove. Ikke mindst for publikum, siger Camilla Kryger.

Den levende hummer fik hun over i et hyttefad, så den kunne klare køreturen til Esbjerg.

- Vi skal have den i en kort karantæne, inden vi kan putte den i akvariet. Den skal lige klimatiseres til vores vand, men det kan vi gøre hurtigt, siger hun.

Det er sjovt med blå hummere i akvariet - især for publikum.
Akvarieassistent Camilla Kryger, Esbjerg Søfart- og Fiskerimusum
Det er en sjælden genfejl, der betyder, at hummere kan udvikle mere blå farve end sort. Foto: Privat/ Lars Hast
Det er en sjælden genfejl, der betyder, at hummere kan udvikle mere blå farve end sort. Foto: Privat/ Lars Hast

Sensationen fra Kattegat

Den blå hummer er dukket op enkelte gange indenfor de seneste år i indre danske farvande. Den blev udråbt som sensation, da en fisker i 2015 fik en blå hummer i nettet i Kattegat. Den seneste blå hummer er angiveligt registeret fanget i 2016.

I forbindelse med fangsten i 2015 oplyste biolog Anders Koefod, at det er en ud af to millioner hummere, som har den genfejl, der betyder, at den producerer for meget blåt farvestof, som derfor giver hummeren et kongeblåt udseende.

Lars Hast fanger hummere i net og tejner i Lillebælt, og der var omkring 25 hummere i nettet ved Trelde Næs, da han tømte lørdag morgen.

- Der var langt flere hummere i nettet i forsommeren. Da det blev varmt blev fangsten næsten halveret, så nu håber jeg, at det bliver lidt koldere igen, så der kommer gang i fangsten, siger Lars Hast, som leverer til lokale restauranter som Admiralen i Kolding, Ti Trin Ned i Fredericia og Falsled Kro på Fyn.

Hos Søfart- og Fiskerimuseet er man glade for den hurtige melding fra Lars Hast.

- Vi har desværre ikke længere så mange, der samler ind for os, så vi sætter pris på, når det sker, siger Camilla Kryger.

En ud af to millioner: Fisker fik ekstremt sjælden fangst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce