Efter redningsaktion i Norge: Viking Sky aflyser sejlads til Fredericia

Viking Sky drev lørdag ind mod land, da en motor satte ud. Det skete ud for Norges kyst - nu må krydstogtskibet aflyse årets første krydstogtbesøg i Fredericia. Foto: Iver Andreas Tuene, Reuters

Efter redningsaktion i Norge: Viking Sky aflyser sejlads til Fredericia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Over 300 mennesker er evakueret i redningsaktion ud for den norske kyst på skibet Viking Sky. Det norske uvejr får også betydning for skibets planlagte besøg i Fredericia.

Fredericia: Selskabet bag krydstogtskibet Viking Sky har aflyst den sejlads, som skulle bringe skibet til Fredericia 1. april.

Det meddeler Viking Ocean Cruises på virksomhedens hjemmeside.

Det sker i forbindelse med den redningsaktion, som i øjeblikket foregår ud for Norges kyst, hvor Viking Sky lørdag ved 14-tiden kom i havsnød i et kraftigt stormvejr i det klippefyldte farvand. Problemerne opstod, da skibets motor satte ud. Helikoptere fra den norske redningstjeneste blev tilkaldt for at evakuere passagererne en for en.

Søndag morgen skriver den norske avis VG, at 371 af de 1300 mennesker ombord er evakueret. 17 personer meldes at være kommet til sygehuset, og tre meldes ifølge mediet at være kommet alvorligt til skade.

Ved et pressemøde søndag klokken 8 fortalte myndighederne om status i redningsaktionen, som stadig foregår.

Lørdag kom der flere videoer ud på sociale medier, hvor passagerer viste rystelser inde i skibet, mens de ventede på at blive evakueret.

Inde i skibet flyttede møblerne sig i de høje bølger. Billeder er løbende blevet sendt ud via sociale medier fra passagerer, som ventede på at blive evakueret. Foto: Alexus Sheppard/Reuters
Inde i skibet flyttede møblerne sig i de høje bølger. Billeder er løbende blevet sendt ud via sociale medier fra passagerer, som ventede på at blive evakueret. Foto: Alexus Sheppard/Reuters
Foto: SOCIAL MEDIA/Ritzau Scanpix

Fra Amsterdam til Fredericia

Viking Sky, der er 227,2 meter langt og 34 meter bredt, har tidligere besøgt Fredericia, og næste besøg var planlagt til at være 1. april 2019.

Turen skulle begynde 27. marts i Amsterdam, med afrejse fra Holland dagen efter. Derefter skulle man via Hamborg og Kiel nå til Fredericia 1. april.

- Den næste sejlads, Scandinavia & the Kiel Canal, der var planlagt til at sejle 27. marts, er blevet aflyst, skriver Viking Ocean Cruises på sin hjemmeside.

Rederiet oplyser, at der ikke forventes yderligere aflysninger nu.

Efter redningsaktion i Norge: Viking Sky aflyser sejlads til Fredericia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce