Tønder Festivals 2019-billetter revet væk

Også til næste år dukker der publikummer op til Tønder Festival. De første early bird-billetter er allerede udsolgt på festivalens hjemmeside. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Tønder Festivals 2019-billetter revet væk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der gik bare fire timer og 20 minutter, så var Tønder Festivals early bird-billetter udsolgt.

TØNDER: Klokken 14.20 var alle early bird-billetterne til næste års Tønder Festival revet ned fra hylden på Tønder Festivals hjemmeside.

- Vi er utroligt glad for publikums opbakning og den tillid, de viser Tønder Festival. Selv om bare otte navne til næste års festival er offentliggjort, så var billetterne udsolgt efter mindre end fire en halv time, siger Tønder Festivals kunstneriske leder, Maria Theessink.

Tønder Festival 2018 har været en yderst velbesøgt én af slagsen. I løbet af de fire dage, festivalen afvikles på, blev både partout-armbåndene og lørdagsarmbåndene udsolgt.

Musikken roses fra næsten alle sider, og publikums reaktioner har været meget, meget positive. Derfor noterer Maria Theessink med glæde, at de positive takter tilsyneladende også holder ind i 2019.

Dobbelt op

- Det er fantastisk at så mange allerede har indløst billet og dermed vist Tønder Festival en stor tillid, siger Maria Theessink, der ikke vil sætte tal på antallet af billetter, der blev udbudt til salg til en billigere penge.

- Det var flere end sidste år. Faktisk havde vi sat dobbelt så mange til salg, siger den kunstneriske leder.

Forrige år skrev vi på JydskeVestkysten, at Tønder Festival satte 500 early bird-billetter til 2017 til salg, og at de blev solgt på under en time. Om det så betyder, at der er sat 1000 stykker til salg i denne omgang, vil Maria Theessink dog ikke afsløre.

Tønder Festivals 2019-billetter revet væk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce