Tag en jamaicansk hotdog i hånden

Chris Pinder er en ægte jamaicaner, som laver ægte, handmade, streetfood. Boden findes på Open Air-områrdet. Foto: Martin Franciere

Tag en jamaicansk hotdog i hånden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Som noget nyt byder Tønder Festival i år på et område med streetfood fra Indien, Mexico og Jamaica.

TØNDER FESTIVAL: I mange år har Tønder Festivals gæster kunnet finde et rigt varieret udbud af både mad og drikke. Og selv om nogen måtte mene, at der da er rigeligt med boder, så er der kommet endnu en række til til højre for Open Air-scenen, når man står og kigger "ned" på musikken fra pladsen.

Her i en lille enklave bydes der fra forskellige boder på fastfood under navnet streetfood. Streetfood er vel at sammenligne med en dansk hotdog - hurtig og let mad - der kan tages med på farten.

Boderne byder på streetfood fra Mexico, Indien og Jamaica. I sidstnævnte bod står Chris Pinder - en ægte jamaicaner - som for 16 år mødte en dansk pige, og så er den egentlig ikke længere. Nu byder han med udgangspunkt i Herning på ægte jamaicansk mad. Håndlavet, vel at mærke.

Det er rimeligt stærkt. Min kæreste ville synes, den er for stærk. Så jeg er glad.
Niels Hammerich, om jamaicansk streetfood
Det skal være autentisk. Derfor er
Det skal være autentisk. Derfor er "menukortet" håndmalet - ligesom på Jamaica, fortæller Chris Pinder og henviser til Bob Marley-sangen "One love". Foto: Martin Franciere

The real stuff

- Jeg laver som den eneste i Danmark mine patties i hånden, siger den jamaicanske kok og fortæller, at patty'erne er en dej hvori der ligger enten kylling, oksekød eller grøntsager.

- I Jamaica er de meget populære. Mine er lavet the real way, lyder det på engelsk med tydelig accent.

I boden kan man også købe Chris Pinders Jerk med kylling, ris og bønner. Jerksene serveres med frituresteget brød. Ligesom patty'erne er jerksene ret krydrede. Det jamaicanske køkken er som resten af regionen i Carabien kreoler-mad - og det indeholder generelt chili.

Selv om det er første gang, at han er på pladsen, så var torsdagen ikke så tosset endda, fortæller han.

Streetfood-området ligger på Open Air-området til højre for scenen. Foto: Martin Franciere
Streetfood-området ligger på Open Air-området til højre for scenen. Foto: Martin Franciere

Stærk mad

- Det gik udmærket. Jeg fik udsolgt, siger Chris Pinder og peger på en spand med præfabrikeret sovs. Normalt laver han det selv, men alt er væk, fortæller han.

Niels Hammerich er oprindeligt fra svendborg, men arbejder som lærer på Rejsby Europæiske Efterskole. Han har deltaget i Roskilde Festival flere gange, og her har han spist masser af streetfood. Og niveauet i Tønder er ikke imponerende, mener fynboen.

- Det er rimeligt stærkt. Min kæreste ville synes, den er for stærk. Så jeg er glad, lyder det fra Niels Hammerich, som dog drysser malurt i bægeret:

- Jeg vil hellere have patties end en hotdog. Niveauet her er dog klart under Roskilde.

Chris Pinder sælger de små patties for 25 kroner stykket.

Tag en jamaicansk hotdog i hånden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce