Wow-oplevelse: Velkommen til Vadehavet

Under overskriften "Stedet tæller" har Nationalpark Vadehav og Realdania indrettet velkomstcentret ved Rømødæmningen. Via en forhøjning og en gangbro ledes besøgende op på havdiget, hvorfra der er en storslået udsigt over Vadehavet. Foto: Nationalpark Vadehavet

Wow-oplevelse: Velkommen til Vadehavet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En ny stiforbindelse, en ny gangbro og et nyt udsigtspunkt byder besøgende velkommen til Rømødæmningen, Vadehavet og verdensarv. Stedet, der er døbt "Ankomst til Verdensarv og Nationalpark Vadehav" indvies den 18. juni.

RØMØ: I forbifarten minder forhøjningen om en Maya-pyramide i miniformat. Men det er det ikke.

Jordhøjen med de brede trappetrin, der er rejst i ly af diget ved opkørslen til Rømødæmningen er derimod et sted, der tæller. Helt bogstaveligt taget.

Forhøjningen indgår som centralt punkt i projektet "Stedet tæller - ankomst til Verdensarv og Nationalpark Vadehavet" som Realdania, Nationalpark Vadehav og andre partnere er gået sammen om. Ambitionen er at skabe et spektakulært område, der for alvor skal skærpe sanserne over for områdets inddæmmede kulturlandskab og Verdensarv Vadehavet.

- Formålet er at give de besøgende en wow-oplevelse, når de - måske for første gang - stifter bekendtskab med Vadehavet, skriver Realdania og Nationalpark Vadehavet i en udsendt pressemeddelelse forud for den officielle indvielse af stedet mandag den 18. juni.

Stedet tæller
Stedet Tæller er en Realdania-kampagne, der støtter konkrete, fysiske projekter i Danmarks yderområder.Formålet er, at kampagnens projekter skal være med til at udvikle og udnytte de stedbundne potentialer, der kan bidrage til at styrke livskvaliteten i yderområder.

"Ankomst til Vadehavet" er et projekt blandt ni, der skal højne oplevelsen af særlige steder rundt omkring i det danske landskab i forbindelse med kampagnens fokusområde "Steder i landskabet".

Kilde: Realdania

En oplevelse

- Rømødæmningen er i sig selv en oplevelse, hvor man kører tværs over Vadehavet. 'Ankomst til Verdensarv og Nationalpark Vadehavet' opfylder vores ønske om en spektakulær og informativ introduktion til turen over Vadehavet og til vores største vadehavsø, Rømø, siger formand for Nationalpark Vadehavets bestyrelse, Janne Liburd.

- Vadehavet og det inddæmmede marsklandskab er unikt i Danmark og verden. De nye ankomstfaciliteter er et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan bruge underspillet arkitektur til at styrke mødet mellem menneske og natur uden at overdøve stedets særlige kvaliteter - og på den måde bruge et steds særlige kvaliteter som springbræt for ny aktivitet og udvikling. I Realdania glæder vi os til at følge, hvordan lokale og besøgende tager de nye muligheder til sig, siger Stine Lea Jacobi, programchef i Realdania.

Havbund

Et besøg på det nyetablerede velkomssted begynder på en nyanlagt p-plads lige inden Rømødæmningen. Herefter går turen over vej via et lysreguleret fodgængerfelt, som er Tønder Kommunes bidrag til projektet.

Så gælder det stien mod den pyramideformede jordhøj, hvorfra man kan ane Vadehavet over digekronen og derfor ledes til at fortsætte ad stien på den anden side af højen. Stiens fliser er specialdesignede og skal opleves som havbund. En træbro fører over en fyldgrav, så man kan komme hen til og op på diget, hvorfra udsigten kan nydes.

Selve indvielsen foregår den 18. juni kl. 11, hvor alle er velkomne. Der vil både være tale og snorklipning, inden deltagerne kan være blandt de allerførste, der helt officielt tager turen ad stien, op på forhøjningen, videre over broen for at ende oppe på diget.

Den økonomiske ramme for det nyetablerede velkomststed er 2,5 millioner kroner.

Wow-oplevelse: Velkommen til Vadehavet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce