Wegner får egne lamper foran fødehjemmet

I dette hus i Smedegade lige overfor Tønder Kristkirke blev Hans J. Wegner født 2. april 1914. Direkte foran mindepladsen står en belysning, der er alt andet end en Wegner-lampe. Det skal der nu gøres noget ved. Foto: Uwe Iwersen

Wegner får egne lamper foran fødehjemmet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I Tønder Kommune står omkring 120 Wegner-lamper til at blive restaureret. Det er en opgave til en million, men så bliver der også råd til at købe enkelte helt nye lamper til at stå på Wegners Plads og foran møbelarkitektens fødehjem.

TØNDER: Det var en stor dag tilbage i november 2017, da Tønders nyrenoverede kirkeplads blev indviet og 14 Wegner-lamper kastede et blødt og behageligt lys over området. Enkelte kritikere bemærkede, at belysningen langs Smedegade med Wegners fødehjem, som ligger skråt overfor kirken, fortsat var oplyst med gadelamper af ældre dato - og altså ikke lamper designet af Wegner.

Den fadæse bliver der nu rådet bod på.

- Der kommer Wegner-lamper op omkring fødehjemmet, og der kommer også Wegner-lamper på Wegners Plads foran rådhuset, lyder det fra formanden for teknik- og miljøudvalget i Tønder Kommune, Bo Jessen (V).

Tilsagnet om at opstille lamper designet af en af Tønders mest kendte sønner, møbelarkitekt Hans J. Wegner, kommer i forbindelse med at cirka 120 Wegner-lamper rundt omkring i Tønder Kommune står overfor en restaurering. Det er en opgave omkring en million kroner at gennemgå alle lamperne, og med i dette beløb er altså indregnet en udskiftning i både Smedegade og på pladsen foran rådhuset.

Der kommer Wegner-lamper op omkring fødehjemmet, og der kommer også Wegner-lamper på Wegners Plads foran rådhuset.
Bo Jessen (V), formand for teknik- og miljøudvalget, Tønder Kommune
14 Wegner-lamper af modellen Lygten oplyser kirkepladsen i Tønder. Nu bliver der også råd til at forsyne Wegners Plads samt Smedegade med Wegners fødehjem med de lamper, som en af Tønders mest berømte sønner står bag. Foto: Okholm Lighting
14 Wegner-lamper af modellen Lygten oplyser kirkepladsen i Tønder. Nu bliver der også råd til at forsyne Wegners Plads samt Smedegade med Wegners fødehjem med de lamper, som en af Tønders mest berømte sønner står bag. Foto: Okholm Lighting

Nyt lys

Pengene kommer fra en samlet pulje på syv millioner kroner, som kommunalbestyrelsen besluttede at afsætte tilbage i april sidste år.

De mange millioner var øremærket til en udskiftning af bestående gadelys i Højer samt i Tønder Midtby. Investeringen afventer dog de bymæssige tiltag omkring Tøndermarsk Initiativet for at sikre sammenhængen. Men en bunden opgave var altså at de eksisterende Wegner-lamper også skulle have en omgang.

Lygten

Belysningen på kirkepladsen er lamper af modellen "Wegner Lygten", der er magen til de, der findes i gågaden og andre steder i Tønder by. De blev sat op for efterhånden flere år siden. "Wegner Lygten" er altså også den model, der er udset til at blive opstillet i Smedegade og foran rådhuset.

"Wegner Lygten" var ellers taget ud af produktion, men har været genproduceret. Det skete senest i 2017, da det lokale belysningsfirma Okholm Lighting i samarbejde med familien Wegner fik produceret nye eksemplarer.

Wegner får egne lamper foran fødehjemmet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce