Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Verdensmester blev hyldet i Tønder

De toppede brosten i Slotsgaden i Møgeltønder er en ekstra udfordring for cykeltytterne. Trods de vanskelige forhold slap alle for alvorlige styrt. Tønder.Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Verdensmester blev hyldet i Tønder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blandt de over 800 deltagere i weekendens udgave af Sapa-løbet rundt om Tønder var også den nykårede ungdomsverdensmester Julius Johansen. Han kvitterede for hyldest og blomster før starten ved at vinde i overbevisende stil.

TØNDER: Vejret var ikke optimalt. Regn og lidt rusk gjorde dagen lidt ekstra hårdt og vådt for de over 800 cykelryttere, der lørdag stillede op til  årets udgave af Sapa-løbet, et af Danmarks største cykelløb.

Blandt de mange deltagere var også den nykårede danske juniorverdensmester Julius Johansen. Han vandt VM-trøjen i Norge for to uger siden, og blev inden starten i Tønder hyldet for denne bedrift med en buket blomster. Julius Johansen, der stiller op for Roskilde, viste sin nyvundne verdensmester-trøje frem, og levede i øvrigt helt op til påklædningen. I sidste omgang kørte verdensmesteren fra alt og alle i juniorklassen og kom alene i mål på Vestre Omfartsvej.

Løbsleder Jef Hyldetoft Hansen fra Tønder Amatør Cykelring, der sammen med Tønder Cykle Motion står for afviklingen af et af Danmarks største cykelløb, var efter at sidste mand var rullet over målstregen, godt tilfreds med dagen.

- På grund af vejret var der en del punkteringen, men ellers forløb alt godt, beretter han.

 

 

På grund af vejret var der en del punkteringen, men ellers forløb alt godt.
Jef Hansen, løbsleder, Sapa Løbet, Tønder

52. udgave

 

September-løbet i Tønder har en lang tradition. Faktisk blev det lørdag afviklet for 52. gang. I mange år hed løbet Hydro Løbet, men efter navneforandringen hos hovedsponsoren har det i de seneste år heddet Sapa-løbet. På onsdag i denne uge vender navnet "Hydro" tilbage til fabrikkerne i Tønder, og dermed er næste års cykelløb også tilbage i "Hydro"-udgaven.

Mange lokale kræfter er med til at afvikle løbet. Næsten 100 frivillige skal der til. Til gengæld er der kun ganske få lokale ryttere med i sadlen. Årets udgave bød i A-klassen på et rekordstort felt med 95 ryttere. Eneste lokale indslag var Jannik Hyldotft Hansen, der kører for det bornholmske mandskab BHS-Almeborg. Jannik Hyldtoft Hansen var med fremme i feltet og sluttede på 18. pladsen i det skrappe selskab. Vinder og først over målstregen var Niklas Larsen fra Bjarnes Riis' hold Team Virtu Cycling.