Venteliste: Campinggæster på Tønder Festival står i kø for at sætte stikket i

Campinggæsterne til Tønder Festival efterspørger i stadig stigende grad pladser med adgang til strøm. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

Venteliste: Campinggæster på Tønder Festival står i kø for at sætte stikket i

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På trods af at Tønder Festival i år har øget antallet af campingpladser med strøm fra 600 til 800, er pladserne revet væk.

Tønder: Campingpladsen på årets Tønder Festival er så småt ved at blive befolket, og mange har igen i år valgt at overnatte på campingpladsen under festivalen. Der er i alt omkring 2000 pladser at campere på under festivalen.

Om campinggæsterne på Tønder festival er mere magelige end andre, melder historien ikke noget om, men der er i hvert fald særlig rift om de campingpladser, hvor der kan tilkøbes strøm. Faktisk er disse pladser så efterspurgte, at der igen i år forlængst er meldt udsolgt. Og det på trods af, at der til årets festival er sket en markant stigning i pladser med strøm på campingpladsen.

- Vi havde også udsolgt af strøm-pladserne sidste år, så i år har vi udvidet med 200 pladser, så vi nu har i alt 800 pladser med strøm. Men det er åbenbart stadig ikke nok, konkluderer Bert Schultz, der er vikarierende administrerende direktør for festivalen, mens Kirstine Uhrbrand er på barsel.

Ikke flere i år

Hele 152 campinggæster har skrevet sig op på ventelisten til strøm, men de får kun strøm, hvis nogen melder deres strøm af. Der bliver ikke etableret flere pladser med strøm til denne festival.

- Vi kan ikke bare etablere nogle flere. Det er noget, der kræver en investering, og det er faktisk ret omkostningstungt. Vi har regnet på det, og der er en tilbagebetalingstid på sådan en plads med strøm på omkring fem til seks år. Dertil kommer der også nye lovkrav, så vi skal have kigget på, om det har nogen indflydelse på vores plads. Lige nu opfylder vi alle de lovkrav, der er, og det skal vi selvfølgelig blive ved med. Så det er ikke bare at rulle en forlængerledning ud, lyder det videre fra Bert Schultz.

Han vil hverken love eller afvise, at der kommer flere pladser med strøm til næste års festival.

- Det er noget, vi kigger på i forbindelse med vores evaluering og når vi kigger frem mod næste år. Og fonden er da positiv omkring det. Vi vil selvfølgelig gerne have, at vores gæster har det så godt som muligt. Vi troede egentlig, at vi var godt med med den udvidelse, vi har lavet i år, men efterspørgslen er åbenbart endnu større, siger Bert Schultz.

Festivaldirektøren har ikke noget godt bud på, hvorfor strømpladserne er så populære.

- Jeg ved såmænd ikke, om vores festivalgæster er særlig mageligt anlagt. Men jeg gider heller ikke selv drikke lunkne øl, så det er måske en del af forklaringen, siger Bert Schultz med et grin.

Venteliste: Campinggæster på Tønder Festival står i kø for at sætte stikket i

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce